Vores rejse gik fint uden problemer af nogen art selv om det da var noget strabadserende at tage toget fra Esbjerg om aftenen og ankomme til lufthavnen kl. 3 om natten. Der var mange timers ventetid i Kastrup uden nogen særlige bekvemmeligheder.
I Sydney overnattede vi på et ydmygt hotel. Vi gik en tur i byen for at hæve lidt kontanter og købe lidt ind, og der var et vældigt leben i byen denne fredag aften. Lørdag formiddag hentede vi på Kings Cross bilen - en gammel svend der havde kørt næsten 300.000 km, men fin nok til os og med god plads til to personer. Der var faktisk plads til tre personer på forsædet og en tredje soveplads på en hylde under taget.
Vi kørte først nordpå ud af Sydney til Palm Beach, hvor vi smurte os frokost ved stranden (Stillehavet). Senere opdagede vi at dette er et af de virkelig fashionable steder. Det var også dyrt at parkere ved stranden, men denne dag var der masser af plads.
Så fandt vi ud af at vi faktisk skulle sydpå for at besøge Kirsten og Erik, så vi måtte gennem Sydney endnu en gang. Så den dag kørte vi hele to gange over Harbour Bridge og fik de første glimt af Operahuset. Billedet her er dog taget ved en senere lejlighed.
Det gik rigtig fint med at køre i venstre side - det er Leif en ørn til - men det kneb med at finde en campingplads, vi vidste ikke at det var Holiday Park-skilte vi skulle kigge efter. Til sidst lykkedes det med hjælp fra en flink service station-mand efter at vi havde spurgt om vi dog ikke kunne overnatte i bilen på deres parkeringsplads. Vi var meget trætte og tilbragte det meste af søndagen med at sove. Det viste sig senere at være ikke så langt fra hvor Kirsten og Eriks datter bor.
Først i dag - mandag - er vi nået frem til Kirsten og Erik, og det er deres pc jeg låner til at skrive her.
Kirsten er Leifs kusine og bor i dette hus i Casula, som er en vestlig forstad til Sydney. Erik er tømrer og har efterhånden bygget en del til huset.
Vejret er ikke ligefrem noget at råbe hurra for, det blæser, er overskyet, regner indimellem, er køligt, og Lisbet er snotforkølet. Men det er forår, og træer og buske står med fine blomster, der er især et stort træ med lilla blomster som ses mange steder og springer i øjnene. Det er en Jacaranda som slet ikke er australsk, men stammer fra Sydamerika. 
Vi regner med at der senere vil komme mere spændende beretninger, men nu ved I da at vi er kommet godt frem. I de nærmeste dage skal vi besøge flere af Leifs slægtninge, hvorefter vi tager ud i det blå.
