Det er et vidunderligt sted de bor på, en stor grund med mange spændende planter - såvel "indfødte" som "eksotiske" (som for eksempel Jacaranda fra Brasilien). På billedet af deres hus kan man måske få øje på Jacarandaens blå farve til højre i indkørslen.
Lucy interesserer sig meget for Australiens oprindelige fauna og flora, og det bærer haven præg af. Huset er af en type man ser mange steder - i hvert fald i New South Wales - og med en dejlig overdækket terrasse det meste af vejen rundt.
Det meste af tiden tilbragte vi dog i Karstens rygerum, som i stedet for glas meget praktisk har fluenet for vinduerne.
Karsten er en af Leifs fætre, og hans kone Lucy er fra Holland, så vi måtte hele tiden oversætte fra dansk til engelsk og omvendt, men det gik fint. Karsten og Leif snakkede og snakkede og hyggede sig meget med deres fælles gamle minder og også nyere historier.
Karsten spiller mundharmonika, og nederst på siden kommer et videoklip med "En jæger gik at jage".
Vi blev vist rundt på grunden, som rummer en ret stor dam, en bæk, køkkenhave (indhegnet for at undgå at kænguruerne æder det hele) og en masse træer og buske.
Vi nød meget at være på landet efter den heftige trafik i Sydney-området, og vi var også ude at gå en lang tur med Lucy som holder meget af bushwalking. Hun er medlem af en klub som arrangerer forskellige ture rundt om i Australien.Her ses Lucy og Leif med paraply. Vejret blev dog bedre på turen, og fluerne begyndte at melde sig.
Landskabet var betagende smukt:
Lucy lærte os tricket med at brække en kvist af en busk og bruge den til at vifte fluer væk med. Hestene havde hætter på for ikke at blive for meget generet af fluerne.
Torsdag tog vi til Morpeth, en historisk by med gamle huse på bredden af floden Hunter.
Broen over floden blev færdigbygget i 1898 og kan således om 10 fejre 200-års jubilæum. I Australien er det jo temmelig gammelt.
Vi spiste vi i en klubrestaurant byen. Det drejede sig om en tag-selv-buffet med masser af retter, blandt andet østers og andre skaldyr, til en rimelig pris. Det var et kæmpestort foretagende, og der var så mange gæster at man blev lukket ind i hold.
Disse klubber findes overalt. De har som regel noget med sport at gøre (bowling, cricket, tennis osv.), og de har som regel også et stort rum med enarmede tyveknægte og andre spillemaskiner (lidt af en nationalsport). Man behøver ikke være medlem af klubben for at spise der.
På vejen til Morpeth så vi et område med en masse ynglende fugle. Desværre har vi glemt navnet på dem. Men det var åbenbart interessant, for TV havde været ude at filme dem.
Sammen med Karsten kørte vi en tur til Lemon Tree Passage ved Hudson Bay for at besøge tante Oda, den sidste der er tilbage af den forældregeneration som udvandrede fra Danmark med deres børn i 1950'erne, og som Leif boede hos i en længere periode da han sidst var i Australien. Der var stor gensynsglæde.
Hendes have var virkelig eksotisk og pragtfuld, og der var en chance for at se koalaer og slanger i den
Søndag blev det endelig solskin og varmt - herligt.
Mandag kørte vi videre nordpå og spiste frokost på en strand ved Hawks Nest med dejligt blåt vand og masser af sol. Det var lige akkurat sådan vi havde forestillet os Australien, og det var altså ikke helt ved siden af.
Vi kørte ad the Lakes Way i Myall Lakes-distriktet til Elisabeth Bay, hvor vi fandt en campingplads, Pacific Palms Caravan Park. Det var en ufattelig smuk tur. En enkelt gang måtte vi over vandet med en lille færge. Her så vi sorte svaner.
Vi nød at have campingpladsen næsten for os selv. Sommerferien var jo endnu ikke startet, og der var god plads.
I dag - tirsdag - kørte vi videre ad den smalle Booti Booti-landtange mellem Wallis Lake og Elisabeth Bay for at besøge Jens og Anneliese, som bor i Hallidays Point lidt nord for Forster og var så heldige at de lige var kommet hjem fra en tur til Sydney (vi havde ringet flere gange uden at finde dem hjemme). Jens er endnu en fætter til Leif, og Anneliese er fra Østrig, men har lært at snakke lidt dansk - da Leif var her for 20 år siden, underviste han hende, og hun kunne stadig huske en del.Jens og Anneliese har en meget flot villa med udsigt til havet fra flere sider af huset og kun cirka 50 meter til stranden. Jens har et byggefirma, og det er Anneliese selv der har tegnet og indrettet huset. Det er virkelig imponerende.
Aftenbilledet har de selv taget:
Men nu har de planer om at flytte 1000 km sydpå hvor sønnen med familie bor. Også datteren med sin familie vil flytte med.I dag passer de barnebarnet Ava på 2½ år. Vi fik en dejlig fødselsdagskage, det var nemlig Jens' fødselsdag i dag.
Mens Jens og Leif kørte i jeep på stranden til Forster for at købe os en mobiltelefon, gik vi piger ned til stranden, hvor der var en legeplads og en stor offentlig og gratis swimmingpool helt nede ved havet.
På vej hjemad gennem den lille bush svingede vi os i lianerne:
Om aftenen sad vi på terrassen med den smukke udsigt - her fotograferet inde fra huset. På marken nedenfor går der køer. Og om foråret svømmer hvalerne forbi med deres unger.
