Sydney og Operahuset

I dag tog vi af sted kl. 9, kørte til Parramatta hvorfra vi tog færgen direkte til Sydneys havn - en sejlads på 45 minutter. Her lægger færgen Rivercat til i Parramatta:

Og her nærmer den sig Sydney Harbour Bridge:


Det er temmelig bekosteligt at bestige broen, men Erling har prøvet en tur som han fik i fødselsdagsgave af sine børn, og han fortalte at det selvfølgelig var fantastisk. På næste billede ses brobestigere som har nået toppen.


Her kan man få mere at vide og se billeder af den flotte udsigt deroppefra: http://www.bridgeclimb.com/theBridge/default.htm

Det kan anbefales at ankomme til Sydney ad søvejen. Her er færgen på vej ind i havnen:

Vi skulle naturligvis først og fremmest se Operahuset og var hele turen rundt om det og også inde i det.

Det er virkelig et imponerende smukt og poetisk bygningsværk og passer så fint ind i billedet - især når man ser det ude fra vandet. Lisbet var ved at knibe en tåre ved synet. Som barn og ung boede Bette i Sydney med udsigt til havn, Operahus og Harbour Bridge - sikke et heldigt asen!

Der var et vældigt leben på Circular Quai og deriblandt bemalede aboriginals som optrådte for turisterne med deres "tågehorn". Se og hør dem på det lille videoklip nederst på denne side.

Vi gik over til The Rocks og fik en lækker sandwich samt kiggede på markedsboder med masser af spændende varer hvoraf en boomerang nok var det mest tillokkende. Vi købte dog ikke noget.


Men det var dejligt med lidt skygge.


Derefter tog vi med en færge og sejlede en halv times tid til Manley som er en meget fin badestrand, men vi blev på båden og fik således erobret siddepladser på første række på turen tilbage (og Lisbet blev noget brændt af solen trods sololie og kasket). Der var masser af trafik på vandet, så der var nok at se på.

Endelig tog vi færgen tilbage til Parramatta - denne gang indendørs i behagelige sæder og aircondition, vi var jo efterhånden lidt trætte. Vi var hjemme igen ved 17-tiden og fik en svalende tur i svømmepølen.
Det er ubeskriveligt hvor flot og smukt der var i Sydney havn med Operahus og skyline og vand. Det overstiger næsten alt andet vi har set. Det var en dejlig tur!

Barring Tops Natural Park (camping) og Greystanes (familiebesøg)

Vi forlod Jens og Anneliese i tirsdags og kørte ind i landet til Barrington Tops Natural Park, hvor vi fandt en dejlig campingplads, Ferndale Park, lige ved siden af "riveren" (som Leif som næsten-australier siger:-) Den hedder Karuah.

Det var et rart, roligt sted med et dejligt landskab rundt omkring - og altså også nogle toppe. Vi gik en tur langs floden til Chichester Dam, som er et stort vandreservoir.

Vi har ikke meget forstand på hvordan man skaber elektricitet ved hjælp af vand, men det var det der skete her med de faldende vandmasser.

På campingpladsen var papegøjerne (røde + blå eller grønne) meget venlige og til at tale med, og der var effektive græsslåmaskiner i form af køer. Med alt det grønne - efter megen regn - kunne det visse steder godt minde om et landskab i Østrig.




Fredag tog vi af sted igen for at besøge endnu en fætter, Erling, i Greystanes, forstad til Sydney. Det var nemt at finde adressen fordi vi havde lånt Eriks GPS, men puha - sikken trafik der var fredag eftermiddag i myldretiden! Erling, som arbejder på et trykkeri i nærheden af Sidneys lufthavn, tager af sted på arbejde meget tidligt om morgenen, og når han så skal hjem om eftermiddagen i myldretiden har han meget svært ved at holde sig vågen - især når det er varmt.

Men derhjemme har han et dejligt svømmebassin som fylder det meste af baghaven til det hyggelige hus.


Erlings kone Bette er født i Australien. Her ser vi Bette og Erling - atter nogle utroligt søde australiere - på nærmere hold:

Erling fortalte at han som dreng pludselig blev revet væk fra Danmark uden at få lov til at sige farvel til sine kammerater. Han er den yngste i sin australske generation og har vel været omkring 6 år gammel. Han mindes med glæde at Leif forærede ham en dolk da familien på den store rejse havde mellemstation hos Leifs familie.
Han er også den i familien der lægger mest vægt på sit danske tilhørsforhold, han hører dansk radio og kommer i den danske kirke. Og hans yngste søn hedder Dane. Ham ser vi her sammen med en kammerat i familiens hyggelige spisekøkken. Det er Dane til venstre.

I dag - lørdag - har vi haft en dejlig, afslappet dag hos Bette og Erling, som lavede lækker barbecue til os.

Barbecue i Australien foregår ikke kun på rist, men også på plade. Bemærk lige den smarte måde at lave ristet brød med spejlæg:


Selv ikke den sydneyske forstad er fri for eksotiske dyr. I haven her boede der små røde, giftige edderkopper under blomsterkrukkerne, og når det var blevet mørkt, var luften fuld af flyvende hunde (flying foxes). De var på rov i de omkringliggende havers frugttræer og efterlod til nogen ærgrelse deres ekskrementer i og omkring svømmebassinet.
Dagen efter så vi dem i deres daglogi i parken i Parramatta.

Og i forhaven blev papegøjerne fodret.

Deres søde hund kan derimod nok ikke anses som særlig eksotisk selv om det vist er en Bichon frisé?

Clarence Town, Morpeth, Lemon Tree Passage, Myall Lakes og Hallidays Point - Familiebesøg

Vi rejste fra Kirsten og Erik i torsdags for at besøge Karsten og Lucy, som bor ude på landet i nærheden af den lille by Clarence Town - et par timers kørsel nordvest for Sydney. Erik havde lånt os sin GPS, så det var forholdsvis nemt at finde stedet selv om de bor uden for dens rækkevidde - altså rigtig ude på landet!
Det er et vidunderligt sted de bor på, en stor grund med mange spændende planter - såvel "indfødte" som "eksotiske" (som for eksempel Jacaranda fra Brasilien). På billedet af deres hus kan man måske få øje på Jacarandaens blå farve til højre i indkørslen.

Lucy interesserer sig meget for Australiens oprindelige fauna og flora, og det bærer haven præg af. Huset er af en type man ser mange steder - i hvert fald i New South Wales - og med en dejlig overdækket terrasse det meste af vejen rundt.

Det meste af tiden tilbragte vi dog i Karstens rygerum, som i stedet for glas meget praktisk har fluenet for vinduerne.


Karsten er en af Leifs fætre, og hans kone Lucy er fra Holland, så vi måtte hele tiden oversætte fra dansk til engelsk og omvendt, men det gik fint. Karsten og Leif snakkede og snakkede og hyggede sig meget med deres fælles gamle minder og også nyere historier.

Karsten spiller mundharmonika, og nederst på siden kommer et videoklip med "En jæger gik at jage".

Vi blev vist rundt på grunden, som rummer en ret stor dam, en bæk, køkkenhave (indhegnet for at undgå at kænguruerne æder det hele) og en masse træer og buske.

Vi nød meget at være på landet efter den heftige trafik i Sydney-området, og vi var også ude at gå en lang tur med Lucy som holder meget af bushwalking. Hun er medlem af en klub som arrangerer forskellige ture rundt om i Australien.

Her ses Lucy og Leif med paraply. Vejret blev dog bedre på turen, og fluerne begyndte at melde sig.

Landskabet var betagende smukt:

Lucy lærte os tricket med at brække en kvist af en busk og bruge den til at vifte fluer væk med. Hestene havde hætter på for ikke at blive for meget generet af fluerne.

Torsdag tog vi til Morpeth, en historisk by med gamle huse på bredden af floden Hunter.


Broen over floden blev færdigbygget i 1898 og kan således om 10 fejre 200-års jubilæum. I Australien er det jo temmelig gammelt.


Vi spiste vi i en klubrestaurant byen. Det drejede sig om en tag-selv-buffet med masser af retter, blandt andet østers og andre skaldyr, til en rimelig pris. Det var et kæmpestort foretagende, og der var så mange gæster at man blev lukket ind i hold.
Disse klubber findes overalt. De har som regel noget med sport at gøre (bowling, cricket, tennis osv.), og de har som regel også et stort rum med enarmede tyveknægte og andre spillemaskiner (lidt af en nationalsport). Man behøver ikke være medlem af klubben for at spise der.

På vejen til Morpeth så vi et område med en masse ynglende fugle. Desværre har vi glemt navnet på dem. Men det var åbenbart interessant, for TV havde været ude at filme dem.

Sammen med Karsten kørte vi en tur til Lemon Tree Passage ved Hudson Bay for at besøge tante Oda, den sidste der er tilbage af den forældregeneration som udvandrede fra Danmark med deres børn i 1950'erne, og som Leif boede hos i en længere periode da han sidst var i Australien. Der var stor gensynsglæde.

Hendes have var virkelig eksotisk og pragtfuld, og der var en chance for at se koalaer og slanger i den


Søndag blev det endelig solskin og varmt - herligt.

Mandag kørte vi videre nordpå og spiste frokost på en strand ved Hawks Nest med dejligt blåt vand og masser af sol. Det var lige akkurat sådan vi havde forestillet os Australien, og det var altså ikke helt ved siden af.


Vi kørte ad the Lakes Way i Myall Lakes-distriktet til Elisabeth Bay, hvor vi fandt en campingplads, Pacific Palms Caravan Park. Det var en ufattelig smuk tur. En enkelt gang måtte vi over vandet med en lille færge. Her så vi sorte svaner.


Vi nød at have campingpladsen næsten for os selv. Sommerferien var jo endnu ikke startet, og der var god plads.

I dag - tirsdag - kørte vi videre ad den smalle Booti Booti-landtange mellem Wallis Lake og Elisabeth Bay for at besøge Jens og Anneliese, som bor i Hallidays Point lidt nord for Forster og var så heldige at de lige var kommet hjem fra en tur til Sydney (vi havde ringet flere gange uden at finde dem hjemme). Jens er endnu en fætter til Leif, og Anneliese er fra Østrig, men har lært at snakke lidt dansk - da Leif var her for 20 år siden, underviste han hende, og hun kunne stadig huske en del.
Jens og Anneliese har en meget flot villa med udsigt til havet fra flere sider af huset og kun cirka 50 meter til stranden. Jens har et byggefirma, og det er Anneliese selv der har tegnet og indrettet huset. Det er virkelig imponerende.

Aftenbilledet har de selv taget:

Men nu har de planer om at flytte 1000 km sydpå hvor sønnen med familie bor. Også datteren med sin familie vil flytte med.

I dag passer de barnebarnet Ava på 2½ år. Vi fik en dejlig fødselsdagskage, det var nemlig Jens' fødselsdag i dag.

Mens Jens og Leif kørte i jeep på stranden til Forster for at købe os en mobiltelefon, gik vi piger ned til stranden, hvor der var en legeplads og en stor offentlig og gratis swimmingpool helt nede ved havet.

På vej hjemad gennem den lille bush svingede vi os i lianerne:

Om aftenen sad vi på terrassen med den smukke udsigt - her fotograferet inde fra huset. På marken nedenfor går der køer. Og om foråret svømmer hvalerne forbi med deres unger.

Blue Mountains

Vi er stadig hos Kirsten og Erik, som er nogle meget gæstfri og søde mennesker. Vi sidder meget og hygger os ude på denne fint overdækkede terrasse lavet af Erik, og her skinner solen ovenikøbet for en sjælden gangs skyld:

I dag skulle Kirsten passe barnebarn, mens Erik tog os med til Blue Mountains, en nationalpark der ligger 60 km fra Sydneys centrum. Bjergtoppene lå helt oppe i skyerne, og vi opgav at tage med svævebane (Scenic Skyway) eller verdens stejleste jernbane (Scenic Railway) på grund af usigtbarheden, men lidt længere nede kunne vi trave ned til Wentworth Falls, et mægtig flot vandfald.


Vi fik dog set The Three Sisters (på billedet nedenfor ses dog kun de to af dem) inden deres forvandling til bjergene, som er henholdsvis 922, 918 og 906 meter høje.
Den aboriginale legende siger at de tre søstre Meehni, Wimlah og Gunnedor fra Katoomba-stammen forelskede sig i tre brødre fra Nepean-stammen. De kunne ikke gifte sig med mænd fra en anden stamme, og brødrene besluttede derfor at bortføre de unge piger, hvilket førte til stammekrig. For at beskytte pigerne tryllede en heksedoktor dem om til bjerge, men da han selv blev dræbt i krigen, kunne han ikke trylle dem tilbage igen.

Her kan man få oplysninger om Blue Mountains og The Three Sisters (og også se billeder af bjergene): http://www.bluemts.com.au/tourist/thingsToDo/threeSisters.asp

Vi hilste også på datter og barnebarn, og på vejen tilbage så vi en stor del af Sydneys vestlige forstæder. Det forekom os at der måtte være tale om et byggeboom her, men Erik - som jo selv bygger huse - fortalte at det kun var en brøkdel af tidligere aktiviteter. De nyere villaer er enormt store, således også det fine hus som datteren med mand og barn bor i.
Her ses Kirsten og det søde barnebarn på terrassen til det splinternye hus:



Billedet ovenfor er taget da vi vinkede farvel i anden omgang. Som det ses, blev vejret betydelig bedre.