Den solgte vi da vi kom hjem og købte i stedet for en lille brugt VW camper med hævetag som nu i 2007 er 17 år gammel, men med alle faciliteter bortset fra bad. 
I den har vi fartet rundt i en stor del af Europa, og vi er meget glade for den fordi den er lille og nem og ikke så påfaldende. Vi kan godt lide at køre rundt på de små veje ude på landet og har overnattet i den de mest mærkelige steder.Med hensyn til at overnatte i bilen har jeg hørt mange sige at det er forbudt uden for specielle pladser, f.eks. campingpladser. Det er dog en fejltagelse: Hvor man må parkere, må man også sove i bilen (medmindre der er et skilt der direkte forbyder det). Man må blot ikke campere, hvilket betyder at man indretter sig uden for bilen med f.eks. borde, stole og markise. Men der findes i flere lande, især Tyskland og Frankrig, mange specielle autocamperpladser.
Hvorfor al denne forhistorie? Jo, fordi den viser vores forudsætninger for at vælge den tur til Australien, som vi faktisk har valgt.
Ideen kom da en veninde i foråret 2007 omtalte venner, som tilbragte ferier i Australien i autocamper. Da Leif har fætre og kusiner i Australien (som han besøgte for 20 år siden) og rejseformen ikke var os ubekendt, blev vi enige om at indhente tilbud - men det måtte ikke koster over 60.000 kr. for 3 måneder - som skulle være november, december og januar (de måneder hvor vi ellers nemt går i sort!)
Som sagt så gjort. Og vi fik et tilbud fra Kilroy Travels, som med fly, camper, visa, afbestillingsforsikring og rejseforsikringer beløb sig til cirka 55.000 kr., hvis vi slog til og betalte næsten med det samme (hvis vi ventede, kunne vi ikke være sikre på den samme gode pris).
Vores bestilte camper er en ældre model som udlejningsfirmaet Travellers Autobarn har overtaget fra andre firmaer, der tilbyder nyere modeller. Formentlig er der tale om backpacker-standard, men det er lige hvad der passer os. Det har køkken (køleskab, gasblus, vask) og sovepladser og udstyr til tre personer og vist ikke så meget mere - men alt hvad vi behøver. Vi har hørt at andre selv har købt og solgt bil i Australien. Dertil synes vi alligevel at vores tid er for sparsom.
Andre udlejningsfirmaer er for eksempel Apollo, Maui og Wickedcampers (hippieagtig) - der er masser af dem.
Kært barn har som bekendt mange navne. I Australien hedder autocamper mobilhome, motorhome, campervan eller slet og ret camper. Der findes også en bushcampervan, som naturligvis er firehjulstrukket. Den må anbefales hvis man virkelig vil ud i the outback og ikke kun holde sig til asfalterede veje (sealed roads). Dette forpligter man sig nemlig til når man lejer en almindelig camper. Men man kan komme langt omkring på asfalterede veje, hvilket vores rejseskildring vil vise. Og på kortet kan man altid se hvilke veje der er unsealed.
Der kræves internationalt kørekort for at leje og køre bil i Australien. Det er såre nemt: til Borgerservice medbringer man sit kørekort, et nyt foto + 25 kr. - så bliver det sendt efter et par dage. Man må ikke køre lejebil hvis man er over 75 år (man må godt være fyldt 75, men ikke 76).
Vi har heldigvis fundet et fantastisk godt sted til Trille. Hun skal bo hos en af sine hvalpe - vi håber søreme at hun bliver glad for at se os når vi kommer hjem igen. Det samme gælder katten, som naboen vil tage sig af.
