Vi har også mødt folk med små biler og tomandstelte på alle kategorier af camping- og rastepladser.
Kært barn har som bekendt mange navne. I Australien hedder autocamper mobilhome, motorhome, campervan eller slet og ret camper. Der findes også en bushcampervan, som naturligvis er firehjulstrukket. Den må anbefales hvis man virkelig vil ud i outbacken og ikke kun holde sig til asfalterede veje (sealed roads). Dette forpligter man sig nemlig til når man lejer en almindelig camper. Men man kan komme langt omkring på asfalterede veje hvilket vores rejseskildring vil vise. Og på kortet kan man altid se hvilke veje der er unsealed.
Der kræves internationalt kørekort for at leje og køre bil i Australien. Det er såre nemt: til Borgerservice medbringer man sit kørekort, et nyt foto + 25 kr. - så bliver det sendt efter et par dage. Man må ikke køre lejebil hvis man er over 75 år (man må godt være fyldt 75, men ikke 76).
Mange australiere drømmer om at rejse rundt i landet sådan som vi gjorde det, og mange realiserer også drømmen. For eksempel har en af Leifs fætre har rejst rundt i 2½ år og arbejdet som håndværker undervejs. Vi mødte en ung familie med 3 små børn som også rejste Australien rundt og boede i telt, og det ville de fortsætte med indtil børnene skulle til at gå i skole. Et ældre ægtepar fra Frankrig kom hvert år for at besøge deres børn hvoraf nogle boede i Nordaustralien og andre i Sydaustralien, så der var langt at køre med campingvogn fra den ene ende til den anden.
Vi valgte autocamperens frihed til at køre ud i det blå og samtidig have det hele med os (gas, vand, mad, sovepladser), og vi lagde meget få planer på forhånd, men fulgte vores øjeblikkelige lyster. Somme tider kørte vi kun 25-50 km på en dag, hvis vi kom til steder vi kunne lide og havde lyst til at udforske og/eller nyde. Det var dejligt at have masser af tid til det.
Selvfølgelig var der en overordnet plan:
- Familiebesøg i og omkring Sidney
- Victoria
- Outback
- Østkyst nordpå til Queensland og lufthavnen i Cairns
På den anden side var det fint for os at det ikke var højsæson og der derfor var god plads overalt.
Og samtidig kunne vi læse i avisen at der var hedebølge med over 42 grader i Melbourne i syd (de der fulgte med i tennisturneringerne, har sikkert hørt om tennisstjernernes kvaler).
I det hele taget var det vist nogle klimatisk atypiske sommermåneder dette år. I november var det ret køligt og regnfuldt i både New South Wales og Victoria.
Ved nytårstid var der en cyklon på vej (en vind på 200 km i timen!), som heldigvis blæste ud over Stillehavet igen og ikke nåede at lave ravage.
Efter flere års tørke i dele af landet blev disse i januar ret voldsomt oversvømmet, og selv hovedvejen Bruce Highway i Queensland var i nogle dage på nogle steder spærret af på grund af oversvømmelse - få dage efter at vi havde passeret dem!
I avisen kunne vi læse den dramatiske historie om en ung kvægopdrætter der i to år havde rejst rundt med sine 1500 stykker kvæg for at finde vand og græs og først nu efter disse voldsomme regnskyl kunne vende tilbage til sin egen ejendom.
Inden vi tog af sted, købte vi følgende litteratur om Australien: Turen går til Australien og Rejsen rundt i Australien (Politiken) samt kortbogen Australia Touring Atlas (Hema Maps) - denne fulgte i øvrigt med camperen i en lidt mindre udgave. I Australien supplerede vi med Australia Reference Map, som viser hele landet/verdensdelen på én gang. Alt blev brugt meget flittigt.
Vi købte ingen fortegnelse over campingpladser, da man på informationscentrene kunne få nogle udmærkede fortegnelser gratis.
Campingpladser er der masser af, og der er gode skiltehenvisninger - bortset fra i Sydney-området, hvor vi den første dag kørte lidt fortvivlet rundt, sikkert fordi vi ikke var klar over at campingpladser har mange forskellige betegnelser: Holiday Park, Caravan Park, Tourist Resort osv. Alle steder har de pladser til folk, der kun vil overnatte et enkelt eller et par døgn. Alle andre steder har vi set de fra Europa kendte campingskilte.
I mange naturparker er der mulighed for at campere. Nogle steder kan man dog kun køre ind med 4-hjulstrækkere. På informationscentrene kan man få oversigter over naturparkerne og deres muligheder.
I Queensland er der mange naturparkcampingpladser med gode adgangsmuligheder (asfalteret vej), og det er billigt (4,5 dollar pr. næse eller 18 dollar pr. familie). Der er toiletter og brusebad, men selvfølgelig ikke i luksusudgave. Man registrerer sig selv og putter pengene i en kuvert. Disse pladser kunne vi som regel bedre lide end de kommercielle campingpladser - på grund af den storslåede natur.
Der er desuden mulighed for at overnatte på rastepladser ved highways/hovedveje. Nogle har skilte der oplyser om hvor længe man må opholde sig der (1-3 døgn), andre har grønne ikoner i kortbogen. Når der ikke var forbudsskilte mod campering, har vi opfattet det som tilladt. Det samme gør australierne. Australien er så fyldt med forbuds- og formaningsskilte, at det må være rimeligt nok at opfatte minus-forbud som plus-tilladelse!
Nogle af formaningsskiltene går netop ud på at man skal sørge for at tage et hvil med jævne mellemrum, så man ikke falder i søvn ved rattet, f.eks. kan de lyde: Stop, revive, survive! og Take a powernap NOW! Efter et sådant skilt kan man være sikker på at der dukker en rasteplads op kort efter. En enkelt gang må vi have sovet - vi observerede ikke en rasteplads kort efter Powernap NOW!
De fleste rastepladser har barbecue, bænke og borde samt toiletter. Nogle af dem ligger naturligvis kedeligt tæt på vejen, mens andre ligger mere afsides og endda smukt - f.eks. i Victoria overnattede vi på et par stykker med tilhørende regnskovsspadserestier og i Queensland på en med sø og fugleliv:
I Queensland var der på nogle rastepladser servering af gratis kaffe da juletrafikken var på sit højeste. Det var frivillige fra eksempelvis Lions Club der ydede denne service for at bidrage til at mindske antallet af trafikulykker. Muligvis var der noget lignende i de andre stater, men det havde vi af gode grunde ikke mulighed for at observere.
Der var en del lange lastbilstog, her ser vi vores camper ved siden af et sådant mens chaufførerne benytter sig af den gratis kaffe:
I øvrigt synes vi at der i det store og hele blev kørt pænt, der var ikke den store forskel fra dansk trafik, selvfølgelig bortset fra at man kører i den venstre side af vejen (Leifs fætter blev så glad da vi snakkede om "den anden side af vejen" i stedet for "den forkerte side":-)
I starten var det adskillige gange vinduesviskerne der blev sat i gang i stedet for blinklyset, og det var heller ikke altid nemt at finde gearstangen i farten. Men ellers gik det rigtig fint, også i rundkørsler med flere baner. Leif skal have mange roser, det var rigtig flot klaret af et menneske på 75 år!
I den forbindelse skal det lige nævnes at man ikke kan blive chauffør på en udlejningsbil når man er over 75. Man må godt være fyldt 75, men ikke 76.
Der "reklameres" mange steder med overvågningskameraer, og man må sige at der er stor respekt for fartbegrænsninger og andre færdselslove. Vi fik at vide at alle passagererne i en bil får bøde hvis loven overtrædes (i tilfælde hvor alle i bilen har mulighed for indflydelse)!
Vi var så uheldige at få 2 bøder for at køre på motorvej (M7) i Sydney-området uden at betale afgift. Der var ikke mulighed for manuel betaling, man skulle have et såkaldt E-tag (elektronisk kort i bilruden) eller ringe til et telefonnummer for at betale via kreditkort. Da det var den første dag, vi overhovedet var ude at køre i Australien, var vi ikke i stand til at opfatte dette. Bøden var på (2 gange) 16,07 dollar, men hertil kom administrationsgebyr til biludlejningsfirmaet på (2 gange) 50 dollar!
Endelig har vi også prøvet at overnatte på en strandparkeringsplads med skiltning om camping forbudt (her valgte vi at opfatte vores parkering som parkering og ikke som campering;-). Den næste morgen kom folk for at gå tur på stranden, og flere af dem sagde at de var glade for at vi havde fundet dette smukke sted!
Australierne virker i det hele taget meget stolte af deres land, vil gerne vise det frem og siger ofte velkommen til os der er kommet så langt væk fra. De har bestemt også grund til at være stolte!
Flere af dem var også stolte af deres/vores kronprinsesse Mary - dog mest i New South Wales og Victoria, vi gætter på at det er fordi de stater ligger tættere på Tasmanien end Queensland gør.
Ikke på et eneste tidspunkt har vi følt os utrygge selv om vi da har hørt historier om drab og vold. Dem kan vi jo også høre herhjemme - desværre.
Vi vil på det varmeste anbefale at konsultere de informationscentre der findes i eller uden for hver by. De har en masse gode brochurer (f.eks. om campingpladser og naturparker), og de ansatte er meget glade for at informere om deres område. Det var f.eks. på den måde vi fandt ud af at Bowen er den by hvor en del af den nye film Australia med Nicole Kidman er optaget.
Uundværligt: solcreme (fås nærmest ikke under faktor 30), solbriller, hat, insektspray, godt fodtøj, langærmede skjorter (til når man nu alligevel er blevet forbrændt) og ikke mindst drikkevand.
I supermarkederne kan man købe drikkevand i 12-litersdunke. Det er meget praktisk og nemt at have at gøre med.
Hvis man rejser rundt i camper ligesom os, er det også uundværligt at have sammenklappelig bagage. Vores kufferter kunne nemt være i rummene under sæderne sammen med en masse andet gods. Her sidder Leif i lufthavnen med hele oppakningen og ser træt ud ved tanken om den lange rejse hjem.
Hvis man lejer bil, kan det anbefales at være meget grundig med at tjekke at alt vedrørende bil og inventar er i orden inden man utålmodigt drager af sted. Vi var faktisk for utålmodige og opdagede senere fejl og mangler. Vi måtte endda købe en ekstra stol fordi to ud af tre var ret bedagede.
De fotografier vi viser her på rejsebloggen, er vores egne bortset fra et enkelt fra Hallidays Point som er taget af ejeren selv.
Rejsedagbogen er først og fremmest skrevet til os selv samt til familie og venner som havde lyst til at følge os på turen og til os selv. Den afspejler naturligvis det vi mest interesserede os for - altså ikke storbyer, men natur. Hvis andre kan få inspiration, ideer m.v., er de meget velkomne - også til at stille spørgsmål til os.
Man kan e-maile til lisbet.ol@gmail.com