Cape Hillsbourough, Airlie Beach, Whitsundays, Bowen, Bowling Green Bay, Townsville

Vi blev hele 5 dage på den dejlige plads i Cape Hillsborough med de skønne omgivelser. Vi var en tur i bushen op og ned ad bjerget/bakken. Ifølge vores oplysninger skulle der være et natursvømmehul heroppe, men vi fandt det ikke da et skilt advarede os mod at følge stien dertil. Vi havde ellers lige glædet os til et forfriskende bad.

Vi gik tilbage langs stranden. Det var lidt vanskeligt at forcere klipperne fordi det endnu var højvande, men det gik, selv om Leif skar sig i foden. "Vores" strand ligger til højre bag klipperne på billedet.

På næste billede er det lykkedes at forcere klipperne. Vi kunne ikke stå for denne sjove klippeformation, men kunne godt dy os for at stille os under den faretruende hældende klippeblok.

Vi håbede på denne tur at få øje på havskildpadder, og vi så måske en af deres huler. På denne årstid kravler de små ud af æggene og stiler direkte mod havet, men først når det er mørkt. Og man må ikke tænde lommelygter da det vil desorientere dem i deres færd mod havet.


Så vi nøjedes med kænguruer, brushkalkuner og latterfugle.



Lørdag aften spiste vi på den lille hyggelige café - friterede fisk og skaldyr, ikke så dårligt.

Om aftenen var der altid - i hvert fald i weekenden - et leben på stranden af folk der legede, spillede bold, klappede kænguruer, cyklede, nød solnedgangen (dog ikke over havet, selvfølgelig) osv. Lige bag palmerne ligger campingpladsen:

Mandag fandt vi en campingplads mellem Airlie Beach og Shute Harbour hvor vi blev i 2 dage. Om tirsdagen tog vi en sejltur med båden Daydream rundt til øerne (South Molle, Daydream og Hamilton Island) i Whitsunday Group, en meget smuk tur på næsten 3 timer. Her er vi på vej ned til katamaranen til venstre:

Med det store skib til højre kunne man komme ud til Great Barrier Reef, vel et must for de fleste, men det afstod vi altså fra.

Det var godt at det var så overskyet, for på trods af dette blev vi temmelig rødhudede idet vi sad på dækket det meste af turen (undtagen når det regnede).


Derefter gik vi tur i Airlie Beach, en rigtig turistet lille by med mange unge backpackere, men det var egentlig også hyggeligt for en gangs skyld. Det følgende billede er taget fra den fine strandpromenade. Vi ærgrer os lidt over at vi ikke fik taget billeder af byen og dens liv.

Via billetkøbet til sejlturen opdagede vi at vores ure var en time foran. Vi havde godt nok undret os over at nogle australiere tilsyneladende tog lidt let på det med klokkeslettet,for eksempel da vi besøgte krokodillefarmen hvor vi måtte vente en hel time før de lukkede op!

Sunshine Cost har nogle helt specielle turistattraktioner, de såkaldte Big Things, som er nogle enorme genstande kendetegnende for det område man befinder sig i. Vi tog et billede af denne enorme mangofrugt uden for Bowen:

Man kunne ikke komme op i den, som man kan i andre af The Big Things, som for eksempel den store gummistøvle (The Gumboot) af en højde på 7 meter vi så længere nordpå i Tully. Den markerede rekorden for regnmængden på stedet, som er det mest regnfulde område i Australien!

På den videre fart nordpå besøgte vi Bowen, hvor den nye store film om Australien med Nicole Kidman i en hovedrolle er indspillet, eller muligvis kun dele af den. Indbyggerne er meget stolte over at filmdivaen endelig blev gravid i deres by. Vi tog billeder af hotellet som er med i filmen:

og kørte derefter op på Flagstaff Hill uden for byen hvorfra der var en betagende udsigt over by og vand (med mangrove-træer).


Vi fandt en campingplads ved Ayr, flot beplantet med kokospalmer og hibiscushække, som dog havde meget få blomster lige på dette tidspunkt.

Den næste campingplads var i Bowling Green Bay Natural Park - en rigtig naturcampingplads til en billig penge, 4,5 dollar pr. person. Her kunne vi bade i Alligator Creek, som trods navnet var ganske ufarlig med hensyn til dyr, men man skulle passe på ikke at falde på de glatte klipper og sten. På denne plads var der igen kænguruer og brushkalkuner.

For øjeblikket befinder vi os på en campingplads i Crowes Bay lidt uden for Townsville i forreste række med udsigt til havet og Magnetic Island - dog med en befærdet vej imellem, men smukt er det. Ved strandpromenaden er der masser af overdækkede picnicpladser, fine toiletter og flotte udsmykninger.


Det ser ud til at det - i hvert fald i dag - især er aboriginere der benytter sig af stedet. Dem så vi også en del af i Townsville. Ellers har vi mest set dem i byer i outbacken.

Townsville er en dejlig by med en herlig, lang strandpromenade, The Strand.

Der er 2 offentlige, ganske gratis svømmepøler, den ene hedder Rock Pool og er meget stor og flot. Af billedet fremgår det at poolen ligger helt ude ved havet der ses bag palmerne.

Vi viser endnu et billede af The Rock som vi var meget imponerede over.

Desuden er der 2 indhegninger hvor man kan svømme i havet uden fare for at blive ramt af stingers (de efterhånden meget omtalte giftige brandmænd). Det benyttede vi os af, og det var dejligt med et havbad igen. De små kugler i vandet er menneskehoveder.

Og så sad vi i skyggen og så på mennesker et par timer inden indkøbstur i Woolsworth og indlogering på campingplads. Det regnede det meste af aftenen, men det er jo også den våde årstid her (The Wet kaldes den).
På campingpladsen var disse underlige træer vores nærmeste naboer. Vi kan ikke huske navnet på dem, men det var noget med tæppe, gardin eller persienne.

Det er underligt at tænke på at vi allerede om 14 dage er hjemme igen. Men inden da har vi turen fra Townsville til Cairns at se frem til - de kalder den The Great Green Way.

Krokodillefarm, Carmila Beach, Cape Hillsbourough

I kom forhåbentlig alle godt ind i det nye år!

Nytårsaftensdag besøgte vi en krokodillefarm nær Rockhamptom. Farmen er et familieforetagende og lever især af at sælge produkter forarbejdet af krokodilleskind og af at modtage turister. Der var også en restaurant på farmen i tilknytning til kiosken, og der blev naturligvis serveret krokodillekød. På et tidspunkt havde vi smagt krokodillekød købt i et supermarked, men brød os ikke om den lidt sødlige smag, så den oplevelse sprang vi over i denne omgang.

Det var forunderligt at man i de kun cirka 30 cm dybe vandhuller ikke kunne se spor af krokodillen før guiden prikkede til den med en stok og lokkede med gode kødlunser!

Vi nærmer os jo "croc country", så det er rart at være lidt forberedt. Guiden fortalte at man, hvis man kommer ind på en krokodilles gebet, skal vende 180 grader og så løbe så stærkt som overhovedet muligt. Krokodillen vil forsvare sit område, så den er tilfreds med at få jaget en væk. Det dummeste man kan gøre, er at springe op i det nærmeste træ, for så kan man blive siddende der til man falder ned og dermed alligevel bliver krokodilleføde.
Minikrokodillen, som Leif her holder, var knap så frygtindgydende. Den havde fået tape omkring gabet, så alle størrelser mennesker turde bære den - også den lille dreng i baggrunden, som havde vældig lyst til at prøve igen.

Vi opgav at spise i klub og købte i stedet østers og tunsteaks i supermarkedet. Det var en vældig nytårsaftensmiddag - og det smagte da af fisk:-) Men ellers mærkede vi ikke noget til nytårsaftensfestivitas - vi var åbenbart for langt fra Sydney, som jo er berømt for sit nytårsfyrværkeri.
Vi fik ikke rigtig kigget på byen (Rocky i folkemunde), og det var sikkert en fejl. Men vi var simpelt hen ikke i humør til byvandring.
Derimod ville vi gerne have set The Aboriginal Dreamtime Cultural Center uden for byen, men det var desværre lukket på grund af renovering. Det så ellers ud til at have et spændende program med både musik- og danseopvisning.

Vi kørte videre nordpå ad Bruce Highway og så for første gang mangrovetræer på strandene:

Vi fandt en dejlig campingplads hvor man måtte holde gratis i tre dage praktisk talt på selve stranden Carmila Beach cirka 100 km syd for Mackay.

Det eneste minus var at man ikke kunne gå i vandet på grund af de livsfarlige brandmænd (stingers). Det var en primitiv campingplads uden belysning, og det var sjovt at opleve det fantastiske mørke når vi slukkede lyset i bilen - vi turde faktisk ikke bevæge os to skridt væk fra den fordi vi ikke kunne se en hånd for os!
Her er solen ved at stå op igen:

Dagen efter kørte vi igen videre, fordi vi var nødt til at skaffe vand til bilen. Nord for Mackay - en meget pæn lidt større by - fandt vi den campingplads vi nu befinder os på i Cape Hillsborough Nature Resort. Det er en af de hyggeligste vi hidtil har været på. Den ligger i et skovområde og har direkte adgang til stranden, som er paradisisk smuk.


Billedet øverst på alle siderne er også fra denne strand.

Også her består slangen i paradiset af de giftige stingers. I kiosken kunne man købe stinger-badedragter. De bestod af tæt netstof som dækkede hele kroppen, så vidt vi kunne se.

De næsten tamme kænguruer vandrede rundt på pladsen og på stranden.


Efter to dage på denne dejlige plads regner vi med at besøge den gratis plads som også ligger i naturparken, og derefter er planen at tage en sejltur til Whitsundays-øerne - for cirka en uge siden blev de omdøbt til Wetsundays - gæt engang hvorfor! Nu er vejret fint, meget varmt, men til at holde ud, især i skyggen.
Læs mere om Cape Hillsborough Nature Resort her: http://www.capehillsboroughresort.com.au/

Rockhampton og rastepladser ved Bruce Highway (Queensland)

Det var godt vi ikke kom på Fraser Island, for dagen efter kunne vi læse i avisen at turisterne var blevet evakueret derfra. Vi har intet mærket til cykloner, og i dag har vi fået sol og varme igen. Vi har netop passeret Tropic of Capricorn (Stenbukkens eller den sydlige vendekreds). Omkring den 22. december står solen lodret over os her.

Efter fire gratis overnatninger på rastepladser er vi taget ind på en udmærket campingplads ved Rockhampton, hvor vi bliver nytårsaften med. Her er mulighed for lidt tiltrængt skygge under palmerne.


Her er også svømmepøl og den første internetautomat vi endnu har set. Og ikke mindst fik vi vasket og tørret tøj inden regnen satte ind igen.

Vi regner med at få nytårsaftensmiddag i en sportsklub, country club, eller hvad de nu hedder. Det er billigt og udmærket, og det giver et indblik i noget af det australierne får tiden til at gå med i deres fritid (blandt andet enarmede tyveknægte og pokermaskiner).

Men her et tilbageblik på de foregående dage:

På Bruce Highway, som vi kører på her i Queensland, er der mange rastepladser, som man må overnatte på. Og der er altid skilte hvor man kan se hvor langt der er til den næste rasteplads - og det er ofte ret langt.


Og de bliver flittigt benyttet. Somme tider angives det at man må være der for eksempel maks. 20 timer eller 48 timer, og andre gange angives intet tidsmaksimum. På den sidste var der brusebad, dog ikke overdrevent lækkert. På flere af dem kunne man få gratis kaffe, en service frivillige (som Lions Club) yder for at hjælpe til med at undgå trafikulykker - dog kun til jul, påske og i andre skoleferier. Fin service!

Bruce Hwy er meget trafikeret, for tiden i hvert fald, der er kun 2 spor, og lastbilerne er kolonorme. Her ses vores campervan ved siden af en af de rigtig store - fotograferet fra kaffeserveringshytten ovenfor.

Men ellers er vejen fint nok asfalteret - uden de huller, der gik frasagn om før i tiden. Vi kører ikke så langt pr. dag for tiden, maks. 200 km, ofte mindre, og vi kører slet ikke om aftenen.

På den sidste rasteplads var der udsigt til en floddal, og der så vi to af de store kænguruer. Der er mange kænguruarter, og vi har mest set de små før. Og de var helt vilde, så det var spændende.

Her var også udsigt til en lille mangoplantage. De var ikke helt modne her, men senere smagte vi store, modne, saftige mangofrugter. Det var en lækkerbisken!


Om aftenen fik vi et ungt par som naboer på campingpladsen i Rockhampton. Mens manden riggede telt til, satte konen lyskæder op rundt om deres plads. Da hun så at vi sad i mørke, fandt hun det for trist og forærede os et stearinlys. Vi kan altså godt lide at sidde i mørke, men ville da ikke ødelægge hendes feststemning.

Næste morgen vågnede vi endvidere op til denne nuttede abenabo:

Dorrigo Rainforest, Coffs Harbour (delfin- og søløveshow), Bundjalung Natural Park, Pottsville (jul), Queensland (Sunshine Coast, Noosa Head)

Så fandt vi en internetcafé igen og går videre med rejseberetningen. Der har i dag har været en del julemails at læse og besvare. Vi nåede jo ikke at ønske alle glædelig jul her, men et dejligt nyt år vil vi ønske jer!

Siden sidst har vi været i Dorrigo Rainforest, og her var det virkelig meget tåget. Og træerne var virkelig høje. Man skal ikke være bange for at gå tur i regnskovene fordi der altid er velafmærkede stier, her oven i købet asfalterede.

Tirsdag den 18. december kom vi ved et slumpetræf til delfin- og søløveshow i Coffs Harbour, da vi var så heldige at observere skiltet da vi lige ville holde en lille pause på p-pladsen. Leif blev kysset af en sæl -


og Lisbet af to delfiner:

Og her så vi sæl- og delfinshow for alle pengene. Se videoklippet nederst på denne side.

Jeg vil lige nævne flere af de vilde dyr, vi hidtil har set på turen:

• Flyvende hunde (Flying Foxes) - både i luften om aftenen og hængende i træerne om dagen (i Paramatta).
  
• En leguan der blev forfulgt og bidt i halen af en Brush Turkey - lige ved siden af vores plads paa en dejlig og smuk campingplads i en naturpark (Bundjalung National Park). Her ses leguanen, som var et par meter lang:
  
  
  Og her ses kalkunen bag ved en af campingpladsens mange grillplader.
  
  
  
• Flotte meterlange firben, her ses et af dem:
  
  
  
• Masser af fantastiske fugle, bl.a. latterfuglen (Kookaburra), som vi også har hørt i aktion et par gange. På denne hjemmeside kan man høre lyden: http://www.birdsaustralia.com.au/australian-bird-calls/australian-bird-calls.html

Fuglelydene er i det hele taget fantastiske, for eksempel var der en der lød som piskesmæld i regnskoven. Og regnskoven er et kapitel for sig - imponerende med de fantastisk høje træer.

Campingpladsen i Bundjalung National Park var rigtig dejlig. Vi kunne mærke at det var ferietid, for der var godt belagt. Vi boede lige op ad bushen og ved siden af en feriehytte, som var et restaureret gammelt træhus.

Stranden ud for pladsen var fuld af fantastiske formationer, måske lava?


Vi holdt jul i noget af det nordligste New South Wales paa en campingplads i Pottsville, hvor der virkelig var booket op, så vi måtte flytte til en anden plads (på pladsen) da vi besluttede at blive der julen over i stedet for at vove os ud i juletrafikken.
Her var der virkelig julestemning. En aften kom Santas medhjælpere på motorcykel og uddelte karameller til campingfolket:


Den 23. december hørte vi vedholdende sirener og spekulerede over hvad der dog kunne være hændt. Men det var såmænd bare Santa der havde fået kørelejlighed hosTweed Coasts brandvæsen.


Selveste juleaften dukkede han minsandten op igen og kørte børnene rundt på pladsen i sin kane.


Julemiddagen indtog vi i bowling- og sportsklubben, der var nabo til campingpladsen. Vi fik kylling, så det var da fugl! I Australien er det jo Juledag der er den store dag, og vi så børn pakke julegaver ud - det var jo meget sjovt. Vi så også et barn der utilfreds kylede sin gave til jorden!

Vi var hele 6 dage på den samme plads for at undgå den travle juletrafik. Der var meget rart med 200 meter til havet og svømmepøl på pladsen - men det er nu ikke lige os at blive så længe det samme sted, og en campingplads er efter vores mening ikke særlig spændende i det lange løb.
Men vi havde en meget hyggelig nabo fra Queensland med søde børnebørn, og vi fik en del tips af ham med hensyn til vores videre færd nord på.


Vi besluttede at undgå Gold Coast, som vi hørte er det rene kaos her i sommer-juleferien, og kørte videre nordpå til Sunshine Coast. Der var dog ikke meget solskin over den, regnen har ligesom forfulgt os, og i den kommende weekend trues der med cykloner ved Queenslands kyst, så vi vil nok holde os fra den og bevæge os lidt længere inde i landet.

Men vi besøgte Noosa, som var myldrende fuld af turister, og oplevede Sunshine Coasts perle: Noosa Head, hvor der selv i truende gråvejr var smukt.


I dag (den 28. december) var vi på vej til Hervey Bay for at sejle til Fraser Island, som er verdens største sandø, men på grund af vejret kunne det ikke lade sig gøre. Turisterne flygter derfra, kunne vi læse i avisen.

I Queensland er der mange "grønne" rastepladser, dvs. steder hvor det udtrykkeligt er tilladt at overnatte gratis (markeret med grønt på kortet, og det har vi nu gjort et par nætter og vil bestemt gøre igen. Det er der også mange australiere, der gør, og det er nok ikke så mærkeligt, når man tænker på de store afstande der er her i landet.

Her ses et billede med et akacietræ fra en af disse rastepladser. Det siges at de australske farver, gult og grønt, stammer herfra: