Så er kortet færdigt! Det kan anbefales at vælge det store kort for at få et bedre overblik over geografien. Læg også mærke til at man kan zoome ind/ud ved at klikke på +/- samt flytte kortet med musen eller pilene. Der er også mulighed for at se satellit- og terrænbilleder.
Vis stort kort
onsdag den 20. august 2008
torsdag den 10. juli 2008
Brugsanvisning
Rejsedagbogen vises i omvendt kronologisk orden, det vil sige at nyeste indlæg kommer først. Hvis man ønsker at læse om vores tur fra begyndelse til slut, kan det nok virke forvirrende. Her er løsningen:
Linkene i blog-arkivet (til højre på siden) er opført i den rigtige kronologiske orden. Klik på pilene for at udfolde alle linkene og gå frem efter datoerne der.
Der er ingen grund til at klikke på billederne. De bliver ikke større.
Linkene i blog-arkivet (til højre på siden) er opført i den rigtige kronologiske orden. Klik på pilene for at udfolde alle linkene og gå frem efter datoerne der.
Der er ingen grund til at klikke på billederne. De bliver ikke større.
onsdag den 2. juli 2008
Efterbehandling af rejsedagbogen
For øjeblikket er vi i gang med at redigere hele molevitten her med mange flere billeder og detaljer. Vi skrev hver dag små notater om det vi havde oplevet og fik også taget en masse billeder, så det er ikke så svært selv om det tager lang tid. Samtidig har vi jo den fornøjelse at genopleve hele den pragtfulde tur - og får helt lyst til at tage af sted igen!
tirsdag den 29. januar 2008
Generelt og praktisk, tips og tricks
Der er flere måder at rejse på i Australien, men de fleste vælger at køre i personbil - ofte 4-hjulstrækker og ofte med campingvogn - og der er masser af hoteller, Bed and Breakfast, moteller, backpackerhosteller og campingpladser, der udlejer hytter - fra luksus med spa til mere primitive, de fleste med flere kategorier af luksus, som for eksempel denne plads i Cape Hillsbourough National Park, hvorfra vi viser billedet med de hytter som vi fandt så mest hyggelige ud (ikke de mest luksuriøse på pladsen):
Vi har også mødt folk med små biler og tomandstelte på alle kategorier af camping- og rastepladser.
Kært barn har som bekendt mange navne. I Australien hedder autocamper mobilhome, motorhome, campervan eller slet og ret camper. Der findes også en bushcampervan, som naturligvis er firehjulstrukket. Den må anbefales hvis man virkelig vil ud i outbacken og ikke kun holde sig til asfalterede veje (sealed roads). Dette forpligter man sig nemlig til når man lejer en almindelig camper. Men man kan komme langt omkring på asfalterede veje hvilket vores rejseskildring vil vise. Og på kortet kan man altid se hvilke veje der er unsealed.
Der kræves internationalt kørekort for at leje og køre bil i Australien. Det er såre nemt: til Borgerservice medbringer man sit kørekort, et nyt foto + 25 kr. - så bliver det sendt efter et par dage. Man må ikke køre lejebil hvis man er over 75 år (man må godt være fyldt 75, men ikke 76).
Mange australiere drømmer om at rejse rundt i landet sådan som vi gjorde det, og mange realiserer også drømmen. For eksempel har en af Leifs fætre har rejst rundt i 2½ år og arbejdet som håndværker undervejs. Vi mødte en ung familie med 3 små børn som også rejste Australien rundt og boede i telt, og det ville de fortsætte med indtil børnene skulle til at gå i skole. Et ældre ægtepar fra Frankrig kom hvert år for at besøge deres børn hvoraf nogle boede i Nordaustralien og andre i Sydaustralien, så der var langt at køre med campingvogn fra den ene ende til den anden.
Vi valgte autocamperens frihed til at køre ud i det blå og samtidig have det hele med os (gas, vand, mad, sovepladser), og vi lagde meget få planer på forhånd, men fulgte vores øjeblikkelige lyster. Somme tider kørte vi kun 25-50 km på en dag, hvis vi kom til steder vi kunne lide og havde lyst til at udforske og/eller nyde. Det var dejligt at have masser af tid til det.
Selvfølgelig var der en overordnet plan:
På den anden side var det fint for os at det ikke var højsæson og der derfor var god plads overalt.
Og samtidig kunne vi læse i avisen at der var hedebølge med over 42 grader i Melbourne i syd (de der fulgte med i tennisturneringerne, har sikkert hørt om tennisstjernernes kvaler).
I det hele taget var det vist nogle klimatisk atypiske sommermåneder dette år. I november var det ret køligt og regnfuldt i både New South Wales og Victoria.
Ved nytårstid var der en cyklon på vej (en vind på 200 km i timen!), som heldigvis blæste ud over Stillehavet igen og ikke nåede at lave ravage.
Efter flere års tørke i dele af landet blev disse i januar ret voldsomt oversvømmet, og selv hovedvejen Bruce Highway i Queensland var i nogle dage på nogle steder spærret af på grund af oversvømmelse - få dage efter at vi havde passeret dem!
I avisen kunne vi læse den dramatiske historie om en ung kvægopdrætter der i to år havde rejst rundt med sine 1500 stykker kvæg for at finde vand og græs og først nu efter disse voldsomme regnskyl kunne vende tilbage til sin egen ejendom.
Inden vi tog af sted, købte vi følgende litteratur om Australien: Turen går til Australien og Rejsen rundt i Australien (Politiken) samt kortbogen Australia Touring Atlas (Hema Maps) - denne fulgte i øvrigt med camperen i en lidt mindre udgave. I Australien supplerede vi med Australia Reference Map, som viser hele landet/verdensdelen på én gang. Alt blev brugt meget flittigt.
Vi købte ingen fortegnelse over campingpladser, da man på informationscentrene kunne få nogle udmærkede fortegnelser gratis.
Campingpladser er der masser af, og der er gode skiltehenvisninger - bortset fra i Sydney-området, hvor vi den første dag kørte lidt fortvivlet rundt, sikkert fordi vi ikke var klar over at campingpladser har mange forskellige betegnelser: Holiday Park, Caravan Park, Tourist Resort osv. Alle steder har de pladser til folk, der kun vil overnatte et enkelt eller et par døgn. Alle andre steder har vi set de fra Europa kendte campingskilte.
I mange naturparker er der mulighed for at campere. Nogle steder kan man dog kun køre ind med 4-hjulstrækkere. På informationscentrene kan man få oversigter over naturparkerne og deres muligheder.
I Queensland er der mange naturparkcampingpladser med gode adgangsmuligheder (asfalteret vej), og det er billigt (4,5 dollar pr. næse eller 18 dollar pr. familie). Der er toiletter og brusebad, men selvfølgelig ikke i luksusudgave. Man registrerer sig selv og putter pengene i en kuvert. Disse pladser kunne vi som regel bedre lide end de kommercielle campingpladser - på grund af den storslåede natur.
Der er desuden mulighed for at overnatte på rastepladser ved highways/hovedveje. Nogle har skilte der oplyser om hvor længe man må opholde sig der (1-3 døgn), andre har grønne ikoner i kortbogen. Når der ikke var forbudsskilte mod campering, har vi opfattet det som tilladt. Det samme gør australierne. Australien er så fyldt med forbuds- og formaningsskilte, at det må være rimeligt nok at opfatte minus-forbud som plus-tilladelse!
Nogle af formaningsskiltene går netop ud på at man skal sørge for at tage et hvil med jævne mellemrum, så man ikke falder i søvn ved rattet, f.eks. kan de lyde: Stop, revive, survive! og Take a powernap NOW! Efter et sådant skilt kan man være sikker på at der dukker en rasteplads op kort efter. En enkelt gang må vi have sovet - vi observerede ikke en rasteplads kort efter Powernap NOW!
De fleste rastepladser har barbecue, bænke og borde samt toiletter. Nogle af dem ligger naturligvis kedeligt tæt på vejen, mens andre ligger mere afsides og endda smukt - f.eks. i Victoria overnattede vi på et par stykker med tilhørende regnskovsspadserestier og i Queensland på en med sø og fugleliv:
I Queensland var der på nogle rastepladser servering af gratis kaffe da juletrafikken var på sit højeste. Det var frivillige fra eksempelvis Lions Club der ydede denne service for at bidrage til at mindske antallet af trafikulykker. Muligvis var der noget lignende i de andre stater, men det havde vi af gode grunde ikke mulighed for at observere.
Der var en del lange lastbilstog, her ser vi vores camper ved siden af et sådant mens chaufførerne benytter sig af den gratis kaffe:
I øvrigt synes vi at der i det store og hele blev kørt pænt, der var ikke den store forskel fra dansk trafik, selvfølgelig bortset fra at man kører i den venstre side af vejen (Leifs fætter blev så glad da vi snakkede om "den anden side af vejen" i stedet for "den forkerte side":-)
I starten var det adskillige gange vinduesviskerne der blev sat i gang i stedet for blinklyset, og det var heller ikke altid nemt at finde gearstangen i farten. Men ellers gik det rigtig fint, også i rundkørsler med flere baner. Leif skal have mange roser, det var rigtig flot klaret af et menneske på 75 år!
I den forbindelse skal det lige nævnes at man ikke kan blive chauffør på en udlejningsbil når man er over 75. Man må godt være fyldt 75, men ikke 76.
Der "reklameres" mange steder med overvågningskameraer, og man må sige at der er stor respekt for fartbegrænsninger og andre færdselslove. Vi fik at vide at alle passagererne i en bil får bøde hvis loven overtrædes (i tilfælde hvor alle i bilen har mulighed for indflydelse)!
Vi var så uheldige at få 2 bøder for at køre på motorvej (M7) i Sydney-området uden at betale afgift. Der var ikke mulighed for manuel betaling, man skulle have et såkaldt E-tag (elektronisk kort i bilruden) eller ringe til et telefonnummer for at betale via kreditkort. Da det var den første dag, vi overhovedet var ude at køre i Australien, var vi ikke i stand til at opfatte dette. Bøden var på (2 gange) 16,07 dollar, men hertil kom administrationsgebyr til biludlejningsfirmaet på (2 gange) 50 dollar!
Endelig har vi også prøvet at overnatte på en strandparkeringsplads med skiltning om camping forbudt (her valgte vi at opfatte vores parkering som parkering og ikke som campering;-). Den næste morgen kom folk for at gå tur på stranden, og flere af dem sagde at de var glade for at vi havde fundet dette smukke sted!
Australierne virker i det hele taget meget stolte af deres land, vil gerne vise det frem og siger ofte velkommen til os der er kommet så langt væk fra. De har bestemt også grund til at være stolte!
Flere af dem var også stolte af deres/vores kronprinsesse Mary - dog mest i New South Wales og Victoria, vi gætter på at det er fordi de stater ligger tættere på Tasmanien end Queensland gør.
Ikke på et eneste tidspunkt har vi følt os utrygge selv om vi da har hørt historier om drab og vold. Dem kan vi jo også høre herhjemme - desværre.
Vi vil på det varmeste anbefale at konsultere de informationscentre der findes i eller uden for hver by. De har en masse gode brochurer (f.eks. om campingpladser og naturparker), og de ansatte er meget glade for at informere om deres område. Det var f.eks. på den måde vi fandt ud af at Bowen er den by hvor en del af den nye film Australia med Nicole Kidman er optaget.
Uundværligt: solcreme (fås nærmest ikke under faktor 30), solbriller, hat, insektspray, godt fodtøj, langærmede skjorter (til når man nu alligevel er blevet forbrændt) og ikke mindst drikkevand.
I supermarkederne kan man købe drikkevand i 12-litersdunke. Det er meget praktisk og nemt at have at gøre med.
Hvis man rejser rundt i camper ligesom os, er det også uundværligt at have sammenklappelig bagage. Vores kufferter kunne nemt være i rummene under sæderne sammen med en masse andet gods. Her sidder Leif i lufthavnen med hele oppakningen og ser træt ud ved tanken om den lange rejse hjem.
Hvis man lejer bil, kan det anbefales at være meget grundig med at tjekke at alt vedrørende bil og inventar er i orden inden man utålmodigt drager af sted. Vi var faktisk for utålmodige og opdagede senere fejl og mangler. Vi måtte endda købe en ekstra stol fordi to ud af tre var ret bedagede.
De fotografier vi viser her på rejsebloggen, er vores egne bortset fra et enkelt fra Hallidays Point som er taget af ejeren selv.
Rejsedagbogen er først og fremmest skrevet til os selv samt til familie og venner som havde lyst til at følge os på turen og til os selv. Den afspejler naturligvis det vi mest interesserede os for - altså ikke storbyer, men natur. Hvis andre kan få inspiration, ideer m.v., er de meget velkomne - også til at stille spørgsmål til os.
Man kan e-maile til lisbet.ol@gmail.com
Vi har også mødt folk med små biler og tomandstelte på alle kategorier af camping- og rastepladser.Kært barn har som bekendt mange navne. I Australien hedder autocamper mobilhome, motorhome, campervan eller slet og ret camper. Der findes også en bushcampervan, som naturligvis er firehjulstrukket. Den må anbefales hvis man virkelig vil ud i outbacken og ikke kun holde sig til asfalterede veje (sealed roads). Dette forpligter man sig nemlig til når man lejer en almindelig camper. Men man kan komme langt omkring på asfalterede veje hvilket vores rejseskildring vil vise. Og på kortet kan man altid se hvilke veje der er unsealed.
Der kræves internationalt kørekort for at leje og køre bil i Australien. Det er såre nemt: til Borgerservice medbringer man sit kørekort, et nyt foto + 25 kr. - så bliver det sendt efter et par dage. Man må ikke køre lejebil hvis man er over 75 år (man må godt være fyldt 75, men ikke 76).
Mange australiere drømmer om at rejse rundt i landet sådan som vi gjorde det, og mange realiserer også drømmen. For eksempel har en af Leifs fætre har rejst rundt i 2½ år og arbejdet som håndværker undervejs. Vi mødte en ung familie med 3 små børn som også rejste Australien rundt og boede i telt, og det ville de fortsætte med indtil børnene skulle til at gå i skole. Et ældre ægtepar fra Frankrig kom hvert år for at besøge deres børn hvoraf nogle boede i Nordaustralien og andre i Sydaustralien, så der var langt at køre med campingvogn fra den ene ende til den anden.
Vi valgte autocamperens frihed til at køre ud i det blå og samtidig have det hele med os (gas, vand, mad, sovepladser), og vi lagde meget få planer på forhånd, men fulgte vores øjeblikkelige lyster. Somme tider kørte vi kun 25-50 km på en dag, hvis vi kom til steder vi kunne lide og havde lyst til at udforske og/eller nyde. Det var dejligt at have masser af tid til det.
Selvfølgelig var der en overordnet plan:
- Familiebesøg i og omkring Sidney
- Victoria
- Outback
- Østkyst nordpå til Queensland og lufthavnen i Cairns
På den anden side var det fint for os at det ikke var højsæson og der derfor var god plads overalt.
Og samtidig kunne vi læse i avisen at der var hedebølge med over 42 grader i Melbourne i syd (de der fulgte med i tennisturneringerne, har sikkert hørt om tennisstjernernes kvaler).
I det hele taget var det vist nogle klimatisk atypiske sommermåneder dette år. I november var det ret køligt og regnfuldt i både New South Wales og Victoria.
Ved nytårstid var der en cyklon på vej (en vind på 200 km i timen!), som heldigvis blæste ud over Stillehavet igen og ikke nåede at lave ravage.
Efter flere års tørke i dele af landet blev disse i januar ret voldsomt oversvømmet, og selv hovedvejen Bruce Highway i Queensland var i nogle dage på nogle steder spærret af på grund af oversvømmelse - få dage efter at vi havde passeret dem!
I avisen kunne vi læse den dramatiske historie om en ung kvægopdrætter der i to år havde rejst rundt med sine 1500 stykker kvæg for at finde vand og græs og først nu efter disse voldsomme regnskyl kunne vende tilbage til sin egen ejendom.
Inden vi tog af sted, købte vi følgende litteratur om Australien: Turen går til Australien og Rejsen rundt i Australien (Politiken) samt kortbogen Australia Touring Atlas (Hema Maps) - denne fulgte i øvrigt med camperen i en lidt mindre udgave. I Australien supplerede vi med Australia Reference Map, som viser hele landet/verdensdelen på én gang. Alt blev brugt meget flittigt.
Vi købte ingen fortegnelse over campingpladser, da man på informationscentrene kunne få nogle udmærkede fortegnelser gratis.
Campingpladser er der masser af, og der er gode skiltehenvisninger - bortset fra i Sydney-området, hvor vi den første dag kørte lidt fortvivlet rundt, sikkert fordi vi ikke var klar over at campingpladser har mange forskellige betegnelser: Holiday Park, Caravan Park, Tourist Resort osv. Alle steder har de pladser til folk, der kun vil overnatte et enkelt eller et par døgn. Alle andre steder har vi set de fra Europa kendte campingskilte.
I mange naturparker er der mulighed for at campere. Nogle steder kan man dog kun køre ind med 4-hjulstrækkere. På informationscentrene kan man få oversigter over naturparkerne og deres muligheder.
I Queensland er der mange naturparkcampingpladser med gode adgangsmuligheder (asfalteret vej), og det er billigt (4,5 dollar pr. næse eller 18 dollar pr. familie). Der er toiletter og brusebad, men selvfølgelig ikke i luksusudgave. Man registrerer sig selv og putter pengene i en kuvert. Disse pladser kunne vi som regel bedre lide end de kommercielle campingpladser - på grund af den storslåede natur.
Der er desuden mulighed for at overnatte på rastepladser ved highways/hovedveje. Nogle har skilte der oplyser om hvor længe man må opholde sig der (1-3 døgn), andre har grønne ikoner i kortbogen. Når der ikke var forbudsskilte mod campering, har vi opfattet det som tilladt. Det samme gør australierne. Australien er så fyldt med forbuds- og formaningsskilte, at det må være rimeligt nok at opfatte minus-forbud som plus-tilladelse!
Nogle af formaningsskiltene går netop ud på at man skal sørge for at tage et hvil med jævne mellemrum, så man ikke falder i søvn ved rattet, f.eks. kan de lyde: Stop, revive, survive! og Take a powernap NOW! Efter et sådant skilt kan man være sikker på at der dukker en rasteplads op kort efter. En enkelt gang må vi have sovet - vi observerede ikke en rasteplads kort efter Powernap NOW!
De fleste rastepladser har barbecue, bænke og borde samt toiletter. Nogle af dem ligger naturligvis kedeligt tæt på vejen, mens andre ligger mere afsides og endda smukt - f.eks. i Victoria overnattede vi på et par stykker med tilhørende regnskovsspadserestier og i Queensland på en med sø og fugleliv:
I Queensland var der på nogle rastepladser servering af gratis kaffe da juletrafikken var på sit højeste. Det var frivillige fra eksempelvis Lions Club der ydede denne service for at bidrage til at mindske antallet af trafikulykker. Muligvis var der noget lignende i de andre stater, men det havde vi af gode grunde ikke mulighed for at observere.Der var en del lange lastbilstog, her ser vi vores camper ved siden af et sådant mens chaufførerne benytter sig af den gratis kaffe:
I øvrigt synes vi at der i det store og hele blev kørt pænt, der var ikke den store forskel fra dansk trafik, selvfølgelig bortset fra at man kører i den venstre side af vejen (Leifs fætter blev så glad da vi snakkede om "den anden side af vejen" i stedet for "den forkerte side":-)
I starten var det adskillige gange vinduesviskerne der blev sat i gang i stedet for blinklyset, og det var heller ikke altid nemt at finde gearstangen i farten. Men ellers gik det rigtig fint, også i rundkørsler med flere baner. Leif skal have mange roser, det var rigtig flot klaret af et menneske på 75 år!
I den forbindelse skal det lige nævnes at man ikke kan blive chauffør på en udlejningsbil når man er over 75. Man må godt være fyldt 75, men ikke 76.
Der "reklameres" mange steder med overvågningskameraer, og man må sige at der er stor respekt for fartbegrænsninger og andre færdselslove. Vi fik at vide at alle passagererne i en bil får bøde hvis loven overtrædes (i tilfælde hvor alle i bilen har mulighed for indflydelse)!
Vi var så uheldige at få 2 bøder for at køre på motorvej (M7) i Sydney-området uden at betale afgift. Der var ikke mulighed for manuel betaling, man skulle have et såkaldt E-tag (elektronisk kort i bilruden) eller ringe til et telefonnummer for at betale via kreditkort. Da det var den første dag, vi overhovedet var ude at køre i Australien, var vi ikke i stand til at opfatte dette. Bøden var på (2 gange) 16,07 dollar, men hertil kom administrationsgebyr til biludlejningsfirmaet på (2 gange) 50 dollar!
Endelig har vi også prøvet at overnatte på en strandparkeringsplads med skiltning om camping forbudt (her valgte vi at opfatte vores parkering som parkering og ikke som campering;-). Den næste morgen kom folk for at gå tur på stranden, og flere af dem sagde at de var glade for at vi havde fundet dette smukke sted!
Australierne virker i det hele taget meget stolte af deres land, vil gerne vise det frem og siger ofte velkommen til os der er kommet så langt væk fra. De har bestemt også grund til at være stolte!
Flere af dem var også stolte af deres/vores kronprinsesse Mary - dog mest i New South Wales og Victoria, vi gætter på at det er fordi de stater ligger tættere på Tasmanien end Queensland gør.
Ikke på et eneste tidspunkt har vi følt os utrygge selv om vi da har hørt historier om drab og vold. Dem kan vi jo også høre herhjemme - desværre.
Vi vil på det varmeste anbefale at konsultere de informationscentre der findes i eller uden for hver by. De har en masse gode brochurer (f.eks. om campingpladser og naturparker), og de ansatte er meget glade for at informere om deres område. Det var f.eks. på den måde vi fandt ud af at Bowen er den by hvor en del af den nye film Australia med Nicole Kidman er optaget.
Uundværligt: solcreme (fås nærmest ikke under faktor 30), solbriller, hat, insektspray, godt fodtøj, langærmede skjorter (til når man nu alligevel er blevet forbrændt) og ikke mindst drikkevand.
I supermarkederne kan man købe drikkevand i 12-litersdunke. Det er meget praktisk og nemt at have at gøre med.
Hvis man rejser rundt i camper ligesom os, er det også uundværligt at have sammenklappelig bagage. Vores kufferter kunne nemt være i rummene under sæderne sammen med en masse andet gods. Her sidder Leif i lufthavnen med hele oppakningen og ser træt ud ved tanken om den lange rejse hjem.
Hvis man lejer bil, kan det anbefales at være meget grundig med at tjekke at alt vedrørende bil og inventar er i orden inden man utålmodigt drager af sted. Vi var faktisk for utålmodige og opdagede senere fejl og mangler. Vi måtte endda købe en ekstra stol fordi to ud af tre var ret bedagede.De fotografier vi viser her på rejsebloggen, er vores egne bortset fra et enkelt fra Hallidays Point som er taget af ejeren selv.
Rejsedagbogen er først og fremmest skrevet til os selv samt til familie og venner som havde lyst til at følge os på turen og til os selv. Den afspejler naturligvis det vi mest interesserede os for - altså ikke storbyer, men natur. Hvis andre kan få inspiration, ideer m.v., er de meget velkomne - også til at stille spørgsmål til os.
Man kan e-maile til lisbet.ol@gmail.com
Kuranda, hjemtur
Turen til Kuranda med veterantoget oversteg alle forventninger. Vi kørte fra Freshwater-stationen, som lå i nærheden af vores campingplads hvor vi havde booket turen. Stationen var meget flot, og det var toget også. Her ses ventesalen klar til indrykning af passagerer.
Der var så mange togvogne koblet på at næsten alle kunne få en vinduesplads og nyde udsigten.
Toget kører gennem regnskov op i bjerget til landsbyen Kuranda, og nogle steder på ruten har man udsigt til havet, og andre steder til vandfald. Ved særlig flotte udsigter kører toget langsomt eller holder helt stille, og der er på hele turen kommentarer via en højttaler. Turen varer 1 time og 15 minutter.
Her gør toget ophold ved udsigten til Barron Falls:
Kuranda er meget turistet med adskillige markeder, forretninger og spisesteder, som man jo kunne forvente.
Uden for den lokale liquor shop eller bottle shop (som man skal ind for at købe øl, vin og spiritus) var der ved at opstå kø, mest af aboriginere så det ud til. I denne del af Queensland er der visse begrænsninger i tidspunkter for alkoholindkøb.
Vi besøgte Birdworld - en fuglezoo med masser af papegøjer hvoraf en var meget ivrig efter at pille knappen af Leifs kasket. Det lykkedes!
Og så var der den fantastisk mærkelige kasuar! Den er ca. 1½ meter høj og er den 3. største fugl i verden (efter struds og emu). Den er meget farlig med sine stærke ben, skarpe kløer og sky natur. Vi har et par steder på vejene set advarselsskilte med en kasuar der vælter en personbil!
Vi undrede os over at der var noget mørkt i butikkerne, og ventilatorerne ikke var i gang. Det viste sig at strømmen var gået efter at en palme var væltet hen over ledningerne. Dette betød også at vi ikke kunne komme tilbage via svævebane. Alle blev transporteret tilbage til Cairns med busser. Det var jo en streg i regningen. En dame fortalte at det havde været ret væmmeligt at hænge i svævebanen et stykke tid uden at vide hvad der var årsag til standsningen.
Læs mere om Kuranda, tog og svævebane her: http://www.kuranda.org/
Om fredagen skulle vi tidligt op for at pakke og gøre rent. Kl. 6 er det forholdsvis køligt og behageligt, men allerede kl. 8 begynder man at foretrække skyggen. Vi var så heldige at det først begyndte at regne efter at vi havde pakket færdig og gjort rent.
Og så gik det slag i slag: aflevering af bil, taxi til lufthavn, flyvning med skift i Hong Kong og London, masser af ventetid i lufthavne, tog til Esbjerg, afhentning på banegård af datter og børnebørn, efter kaffe, kage og hyggelig snak køretur i egen gamle camper hjem til et hus hvis oliefyr var løbet tør for olie, så der kun var 10 grader inden døre, iskoldt og fugtigt. Heldigvis kunne vi tænde op i brændeovnen. Ud at hente Trille - stor gensynsglæde, også med katten, som straks kom farende ind i kulden.
Nu har vi atter fået varmen og er ved at komme os over jetlag. Alle billederne er overført til computeren, og der er rigtig mange gode.
Det har været en overvældende dejlig tur!
Der var så mange togvogne koblet på at næsten alle kunne få en vinduesplads og nyde udsigten.
Toget kører gennem regnskov op i bjerget til landsbyen Kuranda, og nogle steder på ruten har man udsigt til havet, og andre steder til vandfald. Ved særlig flotte udsigter kører toget langsomt eller holder helt stille, og der er på hele turen kommentarer via en højttaler. Turen varer 1 time og 15 minutter.
Her gør toget ophold ved udsigten til Barron Falls:
Kuranda er meget turistet med adskillige markeder, forretninger og spisesteder, som man jo kunne forvente.
Uden for den lokale liquor shop eller bottle shop (som man skal ind for at købe øl, vin og spiritus) var der ved at opstå kø, mest af aboriginere så det ud til. I denne del af Queensland er der visse begrænsninger i tidspunkter for alkoholindkøb.
Vi besøgte Birdworld - en fuglezoo med masser af papegøjer hvoraf en var meget ivrig efter at pille knappen af Leifs kasket. Det lykkedes!
Og så var der den fantastisk mærkelige kasuar! Den er ca. 1½ meter høj og er den 3. største fugl i verden (efter struds og emu). Den er meget farlig med sine stærke ben, skarpe kløer og sky natur. Vi har et par steder på vejene set advarselsskilte med en kasuar der vælter en personbil!
Vi undrede os over at der var noget mørkt i butikkerne, og ventilatorerne ikke var i gang. Det viste sig at strømmen var gået efter at en palme var væltet hen over ledningerne. Dette betød også at vi ikke kunne komme tilbage via svævebane. Alle blev transporteret tilbage til Cairns med busser. Det var jo en streg i regningen. En dame fortalte at det havde været ret væmmeligt at hænge i svævebanen et stykke tid uden at vide hvad der var årsag til standsningen.Læs mere om Kuranda, tog og svævebane her: http://www.kuranda.org/
Om fredagen skulle vi tidligt op for at pakke og gøre rent. Kl. 6 er det forholdsvis køligt og behageligt, men allerede kl. 8 begynder man at foretrække skyggen. Vi var så heldige at det først begyndte at regne efter at vi havde pakket færdig og gjort rent.
Og så gik det slag i slag: aflevering af bil, taxi til lufthavn, flyvning med skift i Hong Kong og London, masser af ventetid i lufthavne, tog til Esbjerg, afhentning på banegård af datter og børnebørn, efter kaffe, kage og hyggelig snak køretur i egen gamle camper hjem til et hus hvis oliefyr var løbet tør for olie, så der kun var 10 grader inden døre, iskoldt og fugtigt. Heldigvis kunne vi tænde op i brændeovnen. Ud at hente Trille - stor gensynsglæde, også med katten, som straks kom farende ind i kulden.Nu har vi atter fået varmen og er ved at komme os over jetlag. Alle billederne er overført til computeren, og der er rigtig mange gode.
Det har været en overvældende dejlig tur!
onsdag den 23. januar 2008
Canecutter Way, Paronella Park, Flying Fish Point, Josephine Waterfalls, The Boulders, Cairns
Dette bliver det sidste indlæg direkte fra Down Under og skrives på en gammel computerautomat (det er temmelig besværligt) på campingpladsen uden for Cairns. Det bliver spændende at komme hjem og se alle fotografierne og genopleve turen forfra.
Vi havde et par fine dage i South Mission Beach, hvor vi blev naboer til en enorm campingvogn. Vi nåede ikke at finde ud af hvem der beboede den, da den ikke blev taget i brug mens vi var på pladsen. Stolen og skoene udenfor var tydeligvis anbragt for at skræmme indbrudstyve væk.
Her nyder Leif en dejlig, saftig mangofrugt. De er rigtig forfriskende i varmen. Det er sådan de skal være og ikke de hårde knolde man kan købe i supermarkedet hjemme!
Men højdepunktet var så absolut solopgangen, "den rosenfingrede dagning".
I Silkwood drejede vi lidt ind i landet og kørte ad "Canecutter Way" (refererer til sukkerrør). Ved denne vej ligger Paronella Park, realiseringen af en spansk drøm: Regnskovsområdet ved Mena Creek blev købt af spanieren José Paronella i 1929 for 120 dollars. Og her lod han sammen med sin kone bygge et slot omgivet af en flot park med eksotiske planter (dvs. ikke kun fra Australien, men også fra Sydamerika - på billede har der også indsneget sig en meget eksotisk plante fra Danmark) .
Her kunne også lokalbefolkningen kunne komme og nyde livet, for eksempel blev der vist film hver lørdag, og der var danseaftner og mulighed for picnic og badning i naturpølen ved det skønne vandfald.
Stedet har været voldsomt oversvømmet flere gange, og slottet er nu kun en ruin, men meget pittoresk. Om aftenen er både slot og vandfald belyst.
Springvandet foran slottet er tydeligvis inspireret af Generalife ved Alhambra i Spanien (maurisk havekunst).
Billetten til 27 AUD pr. næse inkluderede overnatning på den tilhørende campingplads, og man kunne benytte parken så meget man lystede ud over rundvisningen med guide. Man kunne fodre skildpadder og fisk, og i en lille tunnel kunne man se flagermuseunger.
I parken så vi også flere gange den store, flotte, blå Ulysses-sommerfugl, og det lykkedes for første gang at få et godt billede af den.
Se mere om Paronella Park her: http://www.paronellapark.com.au/.
Aftensmaden fik vi for første gang på en pub hvor der var masser af mennesker og liv og glade dage denne fredag aften.
Lørdag købte vi ind i Innisfall. Det var rigtig varmt, ifølge avisen 4 grader over gennemsnittet (som er 36 grader). Vi besluttede at køre til den nærmeste kyst, Flying Fish Point, og her blev vi i skyggen (og svømmepølen) de næste 2 dage.
Mandag kørte vi videre mod Cairns, dog med et par smutture først til det smukke Josephine Waterfall, hvor folk badede i det kølige kildevand og rutsjede ned ad den naturligt dannede klipperutsjebane. Da vi skulle gå et godt stykke for at komme dertil og ikke havde medbragt badetøj, undlod vi at hoppe i selv om det var meget fristende.
Her ses det samme sceneri oppefra:
Vi viser lige endnu et billede fra Josephine Waterfalls. Det var vist disse vandfald og natursvømmepøler der gjorde størst indtryk på os i Queensland. Det var det mest forfriskende og smukke man kunne komme ud for. I havet og "kultursvømmepølerne" var vandet ligefrem varmt.
Det næste ophold gjorde vi ved The Boulders, som også er et populært område for udflugter, badning og vandreture.
Den øverste del af The Boulders er spærret af for badning, fordi her er meget farligt - en del har mistet livet her på de voldsomme klipper. Sagnet fortæller, at en aboriginal pige blev forelsket i en ung mand fra en anden stamme, og da de ikke måtte få hinanden, smed hun sig i floden og kastede rundt med de store klipper, så derfor ser der frygtelig rodet ud. Hun drager unge badende mænd til sig for at se, om det skulle være hendes elskede, og det er altså derfor så mange er døde her!
Her badede vi også - i den nederste mere ufarlige del - og sad ellers og kiggede på folk, en af vores meget yndede beskæftigelser.
Ved siden af var der en naturparkcampingplads, men vi drog videre til Cairns for at forberede os til hjemrejsen.
Nu sidder vi i Coolwaters Holiday Park uden for Cairns - nærmest en tropisk botanisk have. Det har de sidste mange pladser i øvrigt også været, men denne er specielt flot. Det er utroligt så mange forskellige slags palmer, der findes i Australien.
Her er også masser af skildpadder at kigge på i vandløbet.
I går var vi inde i byen for at finde det sted hvor vi skal aflevere bilen på fredag. Cairns er ikke så lille endda, især er der en vældig trafik. Og når man lige er ankommet, er alt jo ukendt og virker totalt kaotisk. Men stedet kan vi sagtens finde igen, fandt vi ud af. Vi fik en tiltrængt kold fadøl på det gamle hotel på gadehjørnet, som findes i enhver by.
Byen forekom os ikke særlig spændende, måske fordi vi var ved at gå til af varme. Det siges at Cairns og Townsville konkurrerer med hinanden, og for vores vedkommende er det Townsville der går af med sejren.
Lisbets fødselsdag den 24. januar fejres med en tur med veterantoget (Scenic Railway) gennem regnskov til Kuranda, en bjerglandsby med marked, fuglezoo, aboriginal dans osv. Og hjemturen skal foregå via svævebane (Skyrail). Det glæder vi os rigtig meget til.
Vi har til gengæld skippet turen til The Great Barrier Reef, fordi det kniber med at klare for meget sol. Solen er utrolig stærk og ikke at spøge med, selv ikke når det er gråvejr, som vi erfarede på vores Whitsundays-sejltur.
Den 26. januar, dagen efter vores afrejse, er det Australia Day. Nogle kalder den dog Survival Day! Men det fremgår af avisen, at der er bestræbelser i gang for at gøre dagen til en festdag for både de oprindelige og de senere tilkomne beboere af landet.
Og den 29. januar begynder skolerne igen efter sommerferien. Her i det tropiske nord er det lavsæson trods skoleferie - på grund af regntid, kraftig og fugtig varme samt giftige brandmænd (stingere) i havet.
Vi synes det har været dejligt her trods regn og varme. Her er så smukt og grønt. Og de mange natursvømmepøler er smukke og forfriskende i varmen. Og så er det da en fordel at her er god plads.
Men vi kunne skam godt tænke os også en gang at prøve en australsk vinter her!
Vi havde et par fine dage i South Mission Beach, hvor vi blev naboer til en enorm campingvogn. Vi nåede ikke at finde ud af hvem der beboede den, da den ikke blev taget i brug mens vi var på pladsen. Stolen og skoene udenfor var tydeligvis anbragt for at skræmme indbrudstyve væk.
Her nyder Leif en dejlig, saftig mangofrugt. De er rigtig forfriskende i varmen. Det er sådan de skal være og ikke de hårde knolde man kan købe i supermarkedet hjemme!
Men højdepunktet var så absolut solopgangen, "den rosenfingrede dagning".
I Silkwood drejede vi lidt ind i landet og kørte ad "Canecutter Way" (refererer til sukkerrør). Ved denne vej ligger Paronella Park, realiseringen af en spansk drøm: Regnskovsområdet ved Mena Creek blev købt af spanieren José Paronella i 1929 for 120 dollars. Og her lod han sammen med sin kone bygge et slot omgivet af en flot park med eksotiske planter (dvs. ikke kun fra Australien, men også fra Sydamerika - på billede har der også indsneget sig en meget eksotisk plante fra Danmark) .
Her kunne også lokalbefolkningen kunne komme og nyde livet, for eksempel blev der vist film hver lørdag, og der var danseaftner og mulighed for picnic og badning i naturpølen ved det skønne vandfald.
Stedet har været voldsomt oversvømmet flere gange, og slottet er nu kun en ruin, men meget pittoresk. Om aftenen er både slot og vandfald belyst.
Springvandet foran slottet er tydeligvis inspireret af Generalife ved Alhambra i Spanien (maurisk havekunst).
Billetten til 27 AUD pr. næse inkluderede overnatning på den tilhørende campingplads, og man kunne benytte parken så meget man lystede ud over rundvisningen med guide. Man kunne fodre skildpadder og fisk, og i en lille tunnel kunne man se flagermuseunger.
I parken så vi også flere gange den store, flotte, blå Ulysses-sommerfugl, og det lykkedes for første gang at få et godt billede af den.
Se mere om Paronella Park her: http://www.paronellapark.com.au/.Aftensmaden fik vi for første gang på en pub hvor der var masser af mennesker og liv og glade dage denne fredag aften.
Lørdag købte vi ind i Innisfall. Det var rigtig varmt, ifølge avisen 4 grader over gennemsnittet (som er 36 grader). Vi besluttede at køre til den nærmeste kyst, Flying Fish Point, og her blev vi i skyggen (og svømmepølen) de næste 2 dage.
Mandag kørte vi videre mod Cairns, dog med et par smutture først til det smukke Josephine Waterfall, hvor folk badede i det kølige kildevand og rutsjede ned ad den naturligt dannede klipperutsjebane. Da vi skulle gå et godt stykke for at komme dertil og ikke havde medbragt badetøj, undlod vi at hoppe i selv om det var meget fristende.
Her ses det samme sceneri oppefra:
Vi viser lige endnu et billede fra Josephine Waterfalls. Det var vist disse vandfald og natursvømmepøler der gjorde størst indtryk på os i Queensland. Det var det mest forfriskende og smukke man kunne komme ud for. I havet og "kultursvømmepølerne" var vandet ligefrem varmt.
Det næste ophold gjorde vi ved The Boulders, som også er et populært område for udflugter, badning og vandreture.
Den øverste del af The Boulders er spærret af for badning, fordi her er meget farligt - en del har mistet livet her på de voldsomme klipper. Sagnet fortæller, at en aboriginal pige blev forelsket i en ung mand fra en anden stamme, og da de ikke måtte få hinanden, smed hun sig i floden og kastede rundt med de store klipper, så derfor ser der frygtelig rodet ud. Hun drager unge badende mænd til sig for at se, om det skulle være hendes elskede, og det er altså derfor så mange er døde her!
Her badede vi også - i den nederste mere ufarlige del - og sad ellers og kiggede på folk, en af vores meget yndede beskæftigelser.
Ved siden af var der en naturparkcampingplads, men vi drog videre til Cairns for at forberede os til hjemrejsen.Nu sidder vi i Coolwaters Holiday Park uden for Cairns - nærmest en tropisk botanisk have. Det har de sidste mange pladser i øvrigt også været, men denne er specielt flot. Det er utroligt så mange forskellige slags palmer, der findes i Australien.
Her er også masser af skildpadder at kigge på i vandløbet.
I går var vi inde i byen for at finde det sted hvor vi skal aflevere bilen på fredag. Cairns er ikke så lille endda, især er der en vældig trafik. Og når man lige er ankommet, er alt jo ukendt og virker totalt kaotisk. Men stedet kan vi sagtens finde igen, fandt vi ud af. Vi fik en tiltrængt kold fadøl på det gamle hotel på gadehjørnet, som findes i enhver by.
Byen forekom os ikke særlig spændende, måske fordi vi var ved at gå til af varme. Det siges at Cairns og Townsville konkurrerer med hinanden, og for vores vedkommende er det Townsville der går af med sejren.Lisbets fødselsdag den 24. januar fejres med en tur med veterantoget (Scenic Railway) gennem regnskov til Kuranda, en bjerglandsby med marked, fuglezoo, aboriginal dans osv. Og hjemturen skal foregå via svævebane (Skyrail). Det glæder vi os rigtig meget til.
Vi har til gengæld skippet turen til The Great Barrier Reef, fordi det kniber med at klare for meget sol. Solen er utrolig stærk og ikke at spøge med, selv ikke når det er gråvejr, som vi erfarede på vores Whitsundays-sejltur.
Den 26. januar, dagen efter vores afrejse, er det Australia Day. Nogle kalder den dog Survival Day! Men det fremgår af avisen, at der er bestræbelser i gang for at gøre dagen til en festdag for både de oprindelige og de senere tilkomne beboere af landet.
Og den 29. januar begynder skolerne igen efter sommerferien. Her i det tropiske nord er det lavsæson trods skoleferie - på grund af regntid, kraftig og fugtig varme samt giftige brandmænd (stingere) i havet.
Vi synes det har været dejligt her trods regn og varme. Her er så smukt og grønt. Og de mange natursvømmepøler er smukke og forfriskende i varmen. Og så er det da en fordel at her er god plads.
Men vi kunne skam godt tænke os også en gang at prøve en australsk vinter her!
onsdag den 16. januar 2008
Cardwell Forest Drive, Edmund Kennedy National Park, Tully Gorge, South Mission Beach
Tirsdag tog vi en tur til Spa Pool (natursvømmehul) ad Cardwell Forest Drive. Det havde regnet så meget at vejen var oversvømmet, og vi måtte vende om igen.
Vi hørte senere at hovedvejen, Bruce Highway, var spærret flere steder sydpå - hvor vi jo nu heldigvis var kommet forbi - på grund af oversvømmelser. Men nu var det fint vejr med en del sol.
Vi tog derefter til Edmund Kennedy National Park, hvor regnskoven går helt ned til stranden. Her steg vi ikke ud af bilen før vi nåede stranden på grund af krokodilleadvarselsskilte, og der var meget sumpet. I vandet på billedet kunne der sagtens ligge et par krokodiller uden at man kunne se dem:
Vi så dog ingen krokodiller og heller ingen kasuarer, som også skulle leve i dette område. Forhåbentlig får vi en at se i en fuglepark. Vi steg hurtigt ind i bilen igen fordi der var utrolig mange myg.
Næste stop var Tully, som er den by i Australien, der har den største årlige nedbørsmængde på godt 4 meter! Rekorden er 7,5 meter hvorfor de har lavet et mindesmærke som forestiller en gummistøvle på 7,5 meter:-) Sjovt nok regnede det ikke lige da vi var der.
Vi kørte lidt ind i landet til Tully Gorge hvor der var en herlig naturparkcampingplads, som vi havde helt for os selv, lige ved Tully River - det var dejlig køligt at dyppe tæerne der. Her er det dog vandhanen der dyppes tæer i.
I dag tog vi til et udkigspunkt, hvor vi kunne se white water raftere i flokkevis, det så ud til at være sjovt, men dog vist ikke noget for os gamle.
På campingpladsen var der en lille regnskovssti på 375 meter - ikke lang, men smuk. Det vrimlede med småbitte frøer som nok lige var kommet op fra bækken, og også små firben. Vi så også en enkelt af de store blå sommerfugle.
På turen til Tully Gorge så vi kæmpestore bananplantager. Det hele er virkelig så fantastisk her i Queensland.
Her har vi fokuseret mere på det enkelte træ så man kan se hvordan bananerne er pakket ind i poser:
I dag er det meget varmt og fugtigt. Vi har fundet en fin campingplads i South Mission Beach med udsigt til Stillehavet og en lille ø, Dunk Island. Her kan vi bade i havet, fordi der er stingernet, men vandet er næsten for varmt! Her er også en fin, ret stor svømmepøl med rutsjebane, som vi har prøvet:-)
Vi bliver her 2 dage.
Vi hørte senere at hovedvejen, Bruce Highway, var spærret flere steder sydpå - hvor vi jo nu heldigvis var kommet forbi - på grund af oversvømmelser. Men nu var det fint vejr med en del sol.Vi tog derefter til Edmund Kennedy National Park, hvor regnskoven går helt ned til stranden. Her steg vi ikke ud af bilen før vi nåede stranden på grund af krokodilleadvarselsskilte, og der var meget sumpet. I vandet på billedet kunne der sagtens ligge et par krokodiller uden at man kunne se dem:
Vi så dog ingen krokodiller og heller ingen kasuarer, som også skulle leve i dette område. Forhåbentlig får vi en at se i en fuglepark. Vi steg hurtigt ind i bilen igen fordi der var utrolig mange myg.
Næste stop var Tully, som er den by i Australien, der har den største årlige nedbørsmængde på godt 4 meter! Rekorden er 7,5 meter hvorfor de har lavet et mindesmærke som forestiller en gummistøvle på 7,5 meter:-) Sjovt nok regnede det ikke lige da vi var der.
Vi kørte lidt ind i landet til Tully Gorge hvor der var en herlig naturparkcampingplads, som vi havde helt for os selv, lige ved Tully River - det var dejlig køligt at dyppe tæerne der. Her er det dog vandhanen der dyppes tæer i.
I dag tog vi til et udkigspunkt, hvor vi kunne se white water raftere i flokkevis, det så ud til at være sjovt, men dog vist ikke noget for os gamle.
På campingpladsen var der en lille regnskovssti på 375 meter - ikke lang, men smuk. Det vrimlede med småbitte frøer som nok lige var kommet op fra bækken, og også små firben. Vi så også en enkelt af de store blå sommerfugle.
På turen til Tully Gorge så vi kæmpestore bananplantager. Det hele er virkelig så fantastisk her i Queensland.
Her har vi fokuseret mere på det enkelte træ så man kan se hvordan bananerne er pakket ind i poser:
I dag er det meget varmt og fugtigt. Vi har fundet en fin campingplads i South Mission Beach med udsigt til Stillehavet og en lille ø, Dunk Island. Her kan vi bade i havet, fordi der er stingernet, men vandet er næsten for varmt! Her er også en fin, ret stor svømmepøl med rutsjebane, som vi har prøvet:-)
Vi bliver her 2 dage.
Abonner på:
Opslag (Atom)