Canecutter Way, Paronella Park, Flying Fish Point, Josephine Waterfalls, The Boulders, Cairns

Dette bliver det sidste indlæg direkte fra Down Under og skrives på en gammel computerautomat (det er temmelig besværligt) på campingpladsen uden for Cairns. Det bliver spændende at komme hjem og se alle fotografierne og genopleve turen forfra.

Vi havde et par fine dage i South Mission Beach, hvor vi blev naboer til en enorm campingvogn. Vi nåede ikke at finde ud af hvem der beboede den, da den ikke blev taget i brug mens vi var på pladsen. Stolen og skoene udenfor var tydeligvis anbragt for at skræmme indbrudstyve væk.

Her nyder Leif en dejlig, saftig mangofrugt. De er rigtig forfriskende i varmen. Det er sådan de skal være og ikke de hårde knolde man kan købe i supermarkedet hjemme!

Men højdepunktet var så absolut solopgangen, "den rosenfingrede dagning".

I Silkwood drejede vi lidt ind i landet og kørte ad "Canecutter Way" (refererer til sukkerrør). Ved denne vej ligger Paronella Park, realiseringen af en spansk drøm: Regnskovsområdet ved Mena Creek blev købt af spanieren José Paronella i 1929 for 120 dollars. Og her lod han sammen med sin kone bygge et slot omgivet af en flot park med eksotiske planter (dvs. ikke kun fra Australien, men også fra Sydamerika - på billede har der også indsneget sig en meget eksotisk plante fra Danmark) .

Her kunne også lokalbefolkningen kunne komme og nyde livet, for eksempel blev der vist film hver lørdag, og der var danseaftner og mulighed for picnic og badning i naturpølen ved det skønne vandfald.

Stedet har været voldsomt oversvømmet flere gange, og slottet er nu kun en ruin, men meget pittoresk. Om aftenen er både slot og vandfald belyst.

Springvandet foran slottet er tydeligvis inspireret af Generalife ved Alhambra i Spanien (maurisk havekunst).

Billetten til 27 AUD pr. næse inkluderede overnatning på den tilhørende campingplads, og man kunne benytte parken så meget man lystede ud over rundvisningen med guide. Man kunne fodre skildpadder og fisk, og i en lille tunnel kunne man se flagermuseunger.

I parken så vi også flere gange den store, flotte, blå Ulysses-sommerfugl, og det lykkedes for første gang at få et godt billede af den.

Se mere om Paronella Park her: http://www.paronellapark.com.au/.

Aftensmaden fik vi for første gang på en pub hvor der var masser af mennesker og liv og glade dage denne fredag aften.

Lørdag købte vi ind i Innisfall. Det var rigtig varmt, ifølge avisen 4 grader over gennemsnittet (som er 36 grader). Vi besluttede at køre til den nærmeste kyst, Flying Fish Point, og her blev vi i skyggen (og svømmepølen) de næste 2 dage.

Mandag kørte vi videre mod Cairns, dog med et par smutture først til det smukke Josephine Waterfall, hvor folk badede i det kølige kildevand og rutsjede ned ad den naturligt dannede klipperutsjebane. Da vi skulle gå et godt stykke for at komme dertil og ikke havde medbragt badetøj, undlod vi at hoppe i selv om det var meget fristende.

Her ses det samme sceneri oppefra:

Vi viser lige endnu et billede fra Josephine Waterfalls. Det var vist disse vandfald og natursvømmepøler der gjorde størst indtryk på os i Queensland. Det var det mest forfriskende og smukke man kunne komme ud for. I havet og "kultursvømmepølerne" var vandet ligefrem varmt.


Det næste ophold gjorde vi ved The Boulders, som også er et populært område for udflugter, badning og vandreture.
Den øverste del af The Boulders er spærret af for badning, fordi her er meget farligt - en del har mistet livet her på de voldsomme klipper. Sagnet fortæller, at en aboriginal pige blev forelsket i en ung mand fra en anden stamme, og da de ikke måtte få hinanden, smed hun sig i floden og kastede rundt med de store klipper, så derfor ser der frygtelig rodet ud. Hun drager unge badende mænd til sig for at se, om det skulle være hendes elskede, og det er altså derfor så mange er døde her!

Her badede vi også - i den nederste mere ufarlige del - og sad ellers og kiggede på folk, en af vores meget yndede beskæftigelser.

Ved siden af var der en naturparkcampingplads, men vi drog videre til Cairns for at forberede os til hjemrejsen.

Nu sidder vi i Coolwaters Holiday Park uden for Cairns - nærmest en tropisk botanisk have. Det har de sidste mange pladser i øvrigt også været, men denne er specielt flot. Det er utroligt så mange forskellige slags palmer, der findes i Australien.

Her er også masser af skildpadder at kigge på i vandløbet.

I går var vi inde i byen for at finde det sted hvor vi skal aflevere bilen på fredag. Cairns er ikke så lille endda, især er der en vældig trafik. Og når man lige er ankommet, er alt jo ukendt og virker totalt kaotisk. Men stedet kan vi sagtens finde igen, fandt vi ud af. Vi fik en tiltrængt kold fadøl på det gamle hotel på gadehjørnet, som findes i enhver by.

Byen forekom os ikke særlig spændende, måske fordi vi var ved at gå til af varme. Det siges at Cairns og Townsville konkurrerer med hinanden, og for vores vedkommende er det Townsville der går af med sejren.

Lisbets fødselsdag den 24. januar fejres med en tur med veterantoget (Scenic Railway) gennem regnskov til Kuranda, en bjerglandsby med marked, fuglezoo, aboriginal dans osv. Og hjemturen skal foregå via svævebane (Skyrail). Det glæder vi os rigtig meget til.
Vi har til gengæld skippet turen til The Great Barrier Reef, fordi det kniber med at klare for meget sol. Solen er utrolig stærk og ikke at spøge med, selv ikke når det er gråvejr, som vi erfarede på vores Whitsundays-sejltur.

Den 26. januar, dagen efter vores afrejse, er det Australia Day. Nogle kalder den dog Survival Day! Men det fremgår af avisen, at der er bestræbelser i gang for at gøre dagen til en festdag for både de oprindelige og de senere tilkomne beboere af landet.

Og den 29. januar begynder skolerne igen efter sommerferien. Her i det tropiske nord er det lavsæson trods skoleferie - på grund af regntid, kraftig og fugtig varme samt giftige brandmænd (stingere) i havet.
Vi synes det har været dejligt her trods regn og varme. Her er så smukt og grønt. Og de mange natursvømmepøler er smukke og forfriskende i varmen. Og så er det da en fordel at her er god plads.
Men vi kunne skam godt tænke os også en gang at prøve en australsk vinter her!

Cardwell Forest Drive, Edmund Kennedy National Park, Tully Gorge, South Mission Beach

Tirsdag tog vi en tur til Spa Pool (natursvømmehul) ad Cardwell Forest Drive. Det havde regnet så meget at vejen var oversvømmet, og vi måtte vende om igen.

Vi hørte senere at hovedvejen, Bruce Highway, var spærret flere steder sydpå - hvor vi jo nu heldigvis var kommet forbi - på grund af oversvømmelser. Men nu var det fint vejr med en del sol.

Vi tog derefter til Edmund Kennedy National Park, hvor regnskoven går helt ned til stranden. Her steg vi ikke ud af bilen før vi nåede stranden på grund af krokodilleadvarselsskilte, og der var meget sumpet. I vandet på billedet kunne der sagtens ligge et par krokodiller uden at man kunne se dem:


Vi så dog ingen krokodiller og heller ingen kasuarer, som også skulle leve i dette område. Forhåbentlig får vi en at se i en fuglepark. Vi steg hurtigt ind i bilen igen fordi der var utrolig mange myg.

Næste stop var Tully, som er den by i Australien, der har den største årlige nedbørsmængde på godt 4 meter! Rekorden er 7,5 meter hvorfor de har lavet et mindesmærke som forestiller en gummistøvle på 7,5 meter:-) Sjovt nok regnede det ikke lige da vi var der.

Vi kørte lidt ind i landet til Tully Gorge hvor der var en herlig naturparkcampingplads, som vi havde helt for os selv, lige ved Tully River - det var dejlig køligt at dyppe tæerne der. Her er det dog vandhanen der dyppes tæer i.

I dag tog vi til et udkigspunkt, hvor vi kunne se white water raftere i flokkevis, det så ud til at være sjovt, men dog vist ikke noget for os gamle.

På campingpladsen var der en lille regnskovssti på 375 meter - ikke lang, men smuk. Det vrimlede med småbitte frøer som nok lige var kommet op fra bækken, og også små firben. Vi så også en enkelt af de store blå sommerfugle.


På turen til Tully Gorge så vi kæmpestore bananplantager. Det hele er virkelig så fantastisk her i Queensland.
Her har vi fokuseret mere på det enkelte træ så man kan se hvordan bananerne er pakket ind i poser:

I dag er det meget varmt og fugtigt. Vi har fundet en fin campingplads i South Mission Beach med udsigt til Stillehavet og en lille ø, Dunk Island. Her kan vi bade i havet, fordi der er stingernet, men vandet er næsten for varmt! Her er også en fin, ret stor svømmepøl med rutsjebane, som vi har prøvet:-)

Vi bliver her 2 dage.

Paluma, Little Crystal Creek, Paradise Waterhole, Lucinda Beach, Cardwell

Vi forlod den dejlige Townsville i søndags efter en tidlig morgentur på strandpromenaden og kørte til Paluma, som er en lille, fredet bjerglandsby godt 20 km op ad en smal, snoet vej gennem en regnskov, som huser de meget sjældne og mærkværdige fugle: kasuarer (cassowary). Vi så dog ingen. Derimod så vi for første gang en slange der ikke var bag glas, men i fuld natur. Den blev så bange, da den så os, at den formelig sprang fra P-pladsens kantsten ud i krattet. Det så pudsigt ud. Vi vidste ikke at slanger kunne springe!

Der var flere muligheder for vandreture med udgangspunkt i Paluma, men da det blev ved med at regne skomagerdrenge, kørte vi ned ad den snoede bjergvej igen. Det eneste billede vi fik taget i Paluma, var af disse palmer. Det er utroligt så mange forskellige slags palmer der findes!

Halvvejs gjorde vi holdt ved Little Crystal Creek med vandfald og naturpool med mange badende.

Unge mænd sprang ned fra klipperne, hvilket så ret livsfarligt ud.

Det næste billede er også herfra - det ser da paradisisk ud!

Dernæst kom vi til Big Crystal Creek med Paradise Waterhole, også med mange badende og udspring fra klippe. Her tog Lisbet mod til sig og sprang ud - dog efter først at have studeret de andre - både børn og voksne - grundigt. Men det er da modigt gjort af en dame på 62, ikk'?

Der var en lille dreng på højst 4 år som sprang og sprang, og hans far og mor tog imod ham nede i vandet. Mange australske børn er de rene vandhunde, hvilket der ikke er noget at sige til i den varme.
Ved siden af Paradise Waterhole var der en naturparkcampingplads til 4,50 $ pr. næse, og der slog vi os ned. Det var et pragtfuldt sted - bortset fra myriader af myg! Vi havde heldigvis forsynet os med myggespray. Når man færdes i naturen her, er det meget vigtigt at huske følgende ting (bliver man også mindet om på skilte):

• hat
• solbriller
• solcreme
• insektspray
• drikkevand
• fornuftigt fodtøj

Læs mere om Paluma og området her: http://www.queenslandholidays.com.au/things-to-see-and-do/paluma-and-crystal-creek-rainforest/index.cfm

Det regnede også en del her, men vi er jo i "the wet", og så må man regne med det. Alting er fantastisk grønt og frodigt, og der er sukkerrørsmarker overalt.

I dag købte vi ind i Ingham og kørte ud til Lucinda Beach, som har en 5,7 km lang jernbanemole ud i havet hvorfra der lastes sukker på skibene. Den skulle følge jordens krumning. Her så vi vores første krokodilleadvarselsskilt! Dette skilt kan til forskel fra de øvrige ses i et større format ved klik på det (hvis man har lyst til at læse tektsten).

Dog var stranden ud for rasteplads og campingplads hegnet ind så man skulle kunne bade - nogenlunde sikkert? - der. Da ingen andre var i vandet, skulle vi ikke nyde noget.

Nu er vi nået til Cardwell, hvor vi camperer. Det øser ned i spandevis, heldigvis er det en stille og varm regn, så det er ikke så slemt. Og vi har fundet ud af at bilens bagklap faktisk fungerer fint som en slags markiseparaply.
Byen ligger helt ude ved havet, men det får vi først kigget på i morgen.

Cape Hillsbourough, Airlie Beach, Whitsundays, Bowen, Bowling Green Bay, Townsville

Vi blev hele 5 dage på den dejlige plads i Cape Hillsborough med de skønne omgivelser. Vi var en tur i bushen op og ned ad bjerget/bakken. Ifølge vores oplysninger skulle der være et natursvømmehul heroppe, men vi fandt det ikke da et skilt advarede os mod at følge stien dertil. Vi havde ellers lige glædet os til et forfriskende bad.

Vi gik tilbage langs stranden. Det var lidt vanskeligt at forcere klipperne fordi det endnu var højvande, men det gik, selv om Leif skar sig i foden. "Vores" strand ligger til højre bag klipperne på billedet.

På næste billede er det lykkedes at forcere klipperne. Vi kunne ikke stå for denne sjove klippeformation, men kunne godt dy os for at stille os under den faretruende hældende klippeblok.

Vi håbede på denne tur at få øje på havskildpadder, og vi så måske en af deres huler. På denne årstid kravler de små ud af æggene og stiler direkte mod havet, men først når det er mørkt. Og man må ikke tænde lommelygter da det vil desorientere dem i deres færd mod havet.


Så vi nøjedes med kænguruer, brushkalkuner og latterfugle.



Lørdag aften spiste vi på den lille hyggelige café - friterede fisk og skaldyr, ikke så dårligt.

Om aftenen var der altid - i hvert fald i weekenden - et leben på stranden af folk der legede, spillede bold, klappede kænguruer, cyklede, nød solnedgangen (dog ikke over havet, selvfølgelig) osv. Lige bag palmerne ligger campingpladsen:

Mandag fandt vi en campingplads mellem Airlie Beach og Shute Harbour hvor vi blev i 2 dage. Om tirsdagen tog vi en sejltur med båden Daydream rundt til øerne (South Molle, Daydream og Hamilton Island) i Whitsunday Group, en meget smuk tur på næsten 3 timer. Her er vi på vej ned til katamaranen til venstre:

Med det store skib til højre kunne man komme ud til Great Barrier Reef, vel et must for de fleste, men det afstod vi altså fra.

Det var godt at det var så overskyet, for på trods af dette blev vi temmelig rødhudede idet vi sad på dækket det meste af turen (undtagen når det regnede).


Derefter gik vi tur i Airlie Beach, en rigtig turistet lille by med mange unge backpackere, men det var egentlig også hyggeligt for en gangs skyld. Det følgende billede er taget fra den fine strandpromenade. Vi ærgrer os lidt over at vi ikke fik taget billeder af byen og dens liv.

Via billetkøbet til sejlturen opdagede vi at vores ure var en time foran. Vi havde godt nok undret os over at nogle australiere tilsyneladende tog lidt let på det med klokkeslettet,for eksempel da vi besøgte krokodillefarmen hvor vi måtte vente en hel time før de lukkede op!

Sunshine Cost har nogle helt specielle turistattraktioner, de såkaldte Big Things, som er nogle enorme genstande kendetegnende for det område man befinder sig i. Vi tog et billede af denne enorme mangofrugt uden for Bowen:

Man kunne ikke komme op i den, som man kan i andre af The Big Things, som for eksempel den store gummistøvle (The Gumboot) af en højde på 7 meter vi så længere nordpå i Tully. Den markerede rekorden for regnmængden på stedet, som er det mest regnfulde område i Australien!

På den videre fart nordpå besøgte vi Bowen, hvor den nye store film om Australien med Nicole Kidman i en hovedrolle er indspillet, eller muligvis kun dele af den. Indbyggerne er meget stolte over at filmdivaen endelig blev gravid i deres by. Vi tog billeder af hotellet som er med i filmen:

og kørte derefter op på Flagstaff Hill uden for byen hvorfra der var en betagende udsigt over by og vand (med mangrove-træer).


Vi fandt en campingplads ved Ayr, flot beplantet med kokospalmer og hibiscushække, som dog havde meget få blomster lige på dette tidspunkt.

Den næste campingplads var i Bowling Green Bay Natural Park - en rigtig naturcampingplads til en billig penge, 4,5 dollar pr. person. Her kunne vi bade i Alligator Creek, som trods navnet var ganske ufarlig med hensyn til dyr, men man skulle passe på ikke at falde på de glatte klipper og sten. På denne plads var der igen kænguruer og brushkalkuner.

For øjeblikket befinder vi os på en campingplads i Crowes Bay lidt uden for Townsville i forreste række med udsigt til havet og Magnetic Island - dog med en befærdet vej imellem, men smukt er det. Ved strandpromenaden er der masser af overdækkede picnicpladser, fine toiletter og flotte udsmykninger.


Det ser ud til at det - i hvert fald i dag - især er aboriginere der benytter sig af stedet. Dem så vi også en del af i Townsville. Ellers har vi mest set dem i byer i outbacken.

Townsville er en dejlig by med en herlig, lang strandpromenade, The Strand.

Der er 2 offentlige, ganske gratis svømmepøler, den ene hedder Rock Pool og er meget stor og flot. Af billedet fremgår det at poolen ligger helt ude ved havet der ses bag palmerne.

Vi viser endnu et billede af The Rock som vi var meget imponerede over.

Desuden er der 2 indhegninger hvor man kan svømme i havet uden fare for at blive ramt af stingers (de efterhånden meget omtalte giftige brandmænd). Det benyttede vi os af, og det var dejligt med et havbad igen. De små kugler i vandet er menneskehoveder.

Og så sad vi i skyggen og så på mennesker et par timer inden indkøbstur i Woolsworth og indlogering på campingplads. Det regnede det meste af aftenen, men det er jo også den våde årstid her (The Wet kaldes den).
På campingpladsen var disse underlige træer vores nærmeste naboer. Vi kan ikke huske navnet på dem, men det var noget med tæppe, gardin eller persienne.

Det er underligt at tænke på at vi allerede om 14 dage er hjemme igen. Men inden da har vi turen fra Townsville til Cairns at se frem til - de kalder den The Great Green Way.

Krokodillefarm, Carmila Beach, Cape Hillsbourough

I kom forhåbentlig alle godt ind i det nye år!

Nytårsaftensdag besøgte vi en krokodillefarm nær Rockhamptom. Farmen er et familieforetagende og lever især af at sælge produkter forarbejdet af krokodilleskind og af at modtage turister. Der var også en restaurant på farmen i tilknytning til kiosken, og der blev naturligvis serveret krokodillekød. På et tidspunkt havde vi smagt krokodillekød købt i et supermarked, men brød os ikke om den lidt sødlige smag, så den oplevelse sprang vi over i denne omgang.

Det var forunderligt at man i de kun cirka 30 cm dybe vandhuller ikke kunne se spor af krokodillen før guiden prikkede til den med en stok og lokkede med gode kødlunser!

Vi nærmer os jo "croc country", så det er rart at være lidt forberedt. Guiden fortalte at man, hvis man kommer ind på en krokodilles gebet, skal vende 180 grader og så løbe så stærkt som overhovedet muligt. Krokodillen vil forsvare sit område, så den er tilfreds med at få jaget en væk. Det dummeste man kan gøre, er at springe op i det nærmeste træ, for så kan man blive siddende der til man falder ned og dermed alligevel bliver krokodilleføde.
Minikrokodillen, som Leif her holder, var knap så frygtindgydende. Den havde fået tape omkring gabet, så alle størrelser mennesker turde bære den - også den lille dreng i baggrunden, som havde vældig lyst til at prøve igen.

Vi opgav at spise i klub og købte i stedet østers og tunsteaks i supermarkedet. Det var en vældig nytårsaftensmiddag - og det smagte da af fisk:-) Men ellers mærkede vi ikke noget til nytårsaftensfestivitas - vi var åbenbart for langt fra Sydney, som jo er berømt for sit nytårsfyrværkeri.
Vi fik ikke rigtig kigget på byen (Rocky i folkemunde), og det var sikkert en fejl. Men vi var simpelt hen ikke i humør til byvandring.
Derimod ville vi gerne have set The Aboriginal Dreamtime Cultural Center uden for byen, men det var desværre lukket på grund af renovering. Det så ellers ud til at have et spændende program med både musik- og danseopvisning.

Vi kørte videre nordpå ad Bruce Highway og så for første gang mangrovetræer på strandene:

Vi fandt en dejlig campingplads hvor man måtte holde gratis i tre dage praktisk talt på selve stranden Carmila Beach cirka 100 km syd for Mackay.

Det eneste minus var at man ikke kunne gå i vandet på grund af de livsfarlige brandmænd (stingers). Det var en primitiv campingplads uden belysning, og det var sjovt at opleve det fantastiske mørke når vi slukkede lyset i bilen - vi turde faktisk ikke bevæge os to skridt væk fra den fordi vi ikke kunne se en hånd for os!
Her er solen ved at stå op igen:

Dagen efter kørte vi igen videre, fordi vi var nødt til at skaffe vand til bilen. Nord for Mackay - en meget pæn lidt større by - fandt vi den campingplads vi nu befinder os på i Cape Hillsborough Nature Resort. Det er en af de hyggeligste vi hidtil har været på. Den ligger i et skovområde og har direkte adgang til stranden, som er paradisisk smuk.


Billedet øverst på alle siderne er også fra denne strand.

Også her består slangen i paradiset af de giftige stingers. I kiosken kunne man købe stinger-badedragter. De bestod af tæt netstof som dækkede hele kroppen, så vidt vi kunne se.

De næsten tamme kænguruer vandrede rundt på pladsen og på stranden.


Efter to dage på denne dejlige plads regner vi med at besøge den gratis plads som også ligger i naturparken, og derefter er planen at tage en sejltur til Whitsundays-øerne - for cirka en uge siden blev de omdøbt til Wetsundays - gæt engang hvorfor! Nu er vejret fint, meget varmt, men til at holde ud, især i skyggen.
Læs mere om Cape Hillsborough Nature Resort her: http://www.capehillsboroughresort.com.au/